Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Østjyllands politi har i dag kl. 07:00 fremstillet en 41-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for manddrab. Der foreligger endnu ikke noget resultat fra grundlovsforhøret.
Indbrud og eftersættelse:
Østjyllands politi modtog lørdag kl. 16:26 en anmeldelse om indbrud på en adresse i Auning. 2 gerningsmænd – en mand og en kvinde – knuste en rude i en terrassedør og foretog indstigning i huset, alt imens husets beboerne var hjemme. Dette afholdt dog ikke gerningsmændene i at tilegne sig flere designmøbler og lamper. De kørte dernæst fra stedet, og kort tid efter, fik en politipatrulje kontakt til varebilen, som de forsøgte at standse. Dette ønskede den mandlige fører dog ikke at efterkomme, hvorfor en længere eftersættelse af varebilen begyndte – blandt andet gennem Randers midtby. I forbindelse med eftersættelsen kørte den mandlige fører meget hasarderet, og blandt andet flere gange ind over fortove og på en sådan måde, at der flere gange var nærliggende fare for, at fodgængere blev påkørt. Varebilen kørte til sidst ind i en bygning og manden og kvinden blev begge anholdt. Efter uheldet blev de 2 tilset på skadestuen og efterfølgende kørt til Randers politigård. De er nu under sagsbehandling, hvor det skal vurderes, hvorvidt der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør senere i dag. Beboerne i huset, hvor indbruddet blev begået, led ingen fysisk overlast.
Færdsel:
Lørdag kl. 17:17 blev en 34-årig mandlig bilist siget for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Åbyhøjgård i 8230 Åbyhøj.
Lørdag kl. 21:10 blev en 26-årig kvindelig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset af en patrulje på Edwin Rahrs Vej i 8220 Brabrand.
Lørdag kl. 23:43 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Vestre Ringgade i 8000 Århus C. Den 19-årig mandlige bilist blev derudover sigtet for kørsel uden førerret.
Søndag kl. 03:20 blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Bøsbrovej i 8940 Randers SV.
Der er i det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privatbeboelse i Østjyllands Politikreds:
På Posthaven i 8500 Grenaa begået den 23/1 mellem kl. 13:30 og 17:30.
På Posthaven i 8500 Grenaa begået den 23/1 mellem kl. 14:30 og 18:20.
På Knivhøjvej i 8963 Auning begået den 23/1 kl. 16:26. (beskrevet ovenfor)
På Serinedalen i 8340 Malling begået mellem den 22/1 kl. 16:00 og den 23/1 kl. 09:00.
Med venlig hilsen
Flemming V. Lau, vagtchef.