Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør
**
To mænd i slagsmål ved café i Randers
Torsdag aften kl. 23.09 kom to mænd på hhv. 19 og 21 år i slagsmål ud for en café på Storegade i Randers. Da patruljen ankom til stedet fik de mændene, der begge virkede påvirkede af alkohol, skilt fra hinanden. Den 21-årige forklarede, at den 19-årige havde slået ham flere gange i hovedet, og at han blot havde forsvaret sig selv. Den 19-årige blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.**
To sigtet for narkobesiddelse
Torsdag aften gik betjentene fra Specialpatruljen en tur ved Godsbanen i Aarhus. Her mødte de kl. 19.58 en 35-årig mand, som stod og røg en joint. Han blev derfor sigtet for besiddelse af narko.
Kort efter, kl. 20.20, kom betjenten forbi en 44-årig mand, som ligeledes sad med en joint i hånden og derfor også blev sigtet for narkobesiddelse.
**
Franarret telefon på letbanestation
En 24-årig mand blev torsdag eftermiddag franarret sin mobiltelefon, da han sad på en bænk ved letbanestationen i Hornslet. Den 24-årige sad omkring kl. 16.51 og ventede på et tog med sin telefon liggende ved siden af sig, da en mand satte sig ved siden af ham. Manden talte kort til den 24-årige og skyndte sig derefter over mod toget. Umiddelbart efter så den 24-årige, at hans telefon var væk.
Manden beskrives som:
- Mand
- Østeuropæisk af udseende
- 30-35 år
- 170-178 cm
- Almindelig af kropsbygning
- Brun hud og sort, mellemlangt hår
- Talte et lidt gebrokkent engelsk
- Iført sort jakke og mørkt tøj
Politiet hører gerne fra vidner til episoden på tlf. 114.
**
Avissælger stjal telefon fra ældre dame
Torsdag eftermiddag omkring kl. 16.55 blev en 88-årig kvinde udsat for tricktyveri, da hun var ude og gå tur ved plejehjemmet Rosengården i Hornslet. Kvinden, der havde sin telefon liggende i en bæltepung om halsen, kom gående på Tingvej, da en mand kom løbende med en stak aviser, som han på gebrokkent engelsk forklarede, at han ville sælge til hende. Kvinden takkede nej flere gange, selvom manden var meget insisterende. Da manden gik igen, opdagede kvinden, at hendes mobiltelefon var stjålet fra bæltepungen.
Manden beskrives som:
- Mand
- Mellemøstlig af udseende
- 20-22 år
- 165-168 cm
- Spinkel kropsbygning
- Sort hår, der var kronraget over ørerne
- Talte gebrokkent engelsk
- Iført mørkt tøj
Hvis du har oplysninger om manden, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.
**
Affyrede fyrværkeri fra ATV
Torsdag aften kl. 23.25 standsede en patrulje en ATV på Inger Christensens Gade i Brabrand. På ATV’en sad to mænd på 18 og 22 år. De to mænd var set affyre fyrværkeri fra ATV’en, og de blev begge anholdt og sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven
**
Færdsel
Torsdag kl. 07.13 skete der et færdselsuheld på Havkærvej i Tilst, da en 33-årig kvindelig bilist påkørte en 30-årig kvindelig bilist, som var ved at foretage et højresving. Den 33-årige kvinde var gået fra stedet uden at ville give oplysninger om sin forsikring. Hun havde dog efterladt sin bil og betjentene kunne derfor kontakte hende. Den 33-årige blev sigtet for ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld.
Torsdag kl. 11.06 skete d er et færdselsuheld på Vester Herredsvej i Ebeltoft, da en 47-årig mandlig cyklist overså sin vigepligt og kørte ud foran en 60-årig mandlig bilist. Den 60-årige forsøgte at afværge men nåede det ikke, og cyklen røg op foran bilen og ramte forruden. Den 47-årige mand blev afhentet af ambulance men kom ikke umiddelbart kritisk til skade.
En 25-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 16.41 sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Scandiasporet i Randers. Manden blev desuden sigtet for besiddelse af en mindre mængde narko.
En 23-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 17.15 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Ebeltoftvej i Randers. Den 23-årige blev desuden sigtet for ikke at bruge sele, for at have tildækket sin nummerplade go for at køre med lygter, der ikke virkede.
En 25-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 17.15 standset standset på Holmstrupgårdsvej i Brabrand. Den 25-årige mand var tidligere frakendt førerret. Det var dog langt fra første gang, at manden blev sigtet for kørsel uden førerret, og hans bil blev derfor konfiskeret.
Torsdag kl. 20.23 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Godthåbsvej og Torvegade i Hammel, da en 16-årig mandlig knallertfører kørte ud for ubetinget vigepligt og her blev påkørt af en 40-årig mandlig bilist.
Torsdag kl. 22.16 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Holmstrupgårdvej og Agerøvej i Aarhus V, da en 46-årig mandlig bilist ville foretage et venstresving. Den 46-årige overholdt her ikke sin vigepligt, og kørte sammen med en 28-årig mandlig bilist. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
Torsdag kl. 23.59 skete der et færdselsuheld på Midtagervej i Viby, da en bil kørte igennem en støjmur og videre ind i en have, hvorefter bilens fører løb fra stedet. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
Natten til fredag kl. 00.51 skete der et færdselsuheld på Kongshusvej i Odder. En 34-årig mandlig bilist ramte et træ, og bilen væltede derved om på taget. Han forklarede selv, at han havde forsøgt at undvige et rådyr, som var sprunget ud på vejen foran ham. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.På Vestre Strandallé i Risskov begået mellem den 12/5 kl. 18.30 og den 13/5 kl. 09.30
På Lyngåvej i Hadsten begået den 13/5 mellem kl. 10.45 og kl. 10.48