Økonomimedarbejder til Tradium

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fagligt dygtig og har lyst til at være medspiller i en stor uddannelsesorganisation, hvor du bidrager til at sikre gode arbejdsgange og processer i økonomistyring?
Hvis du værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab, præget af dygtighed, godt arbejdsmiljø og med plads til at bringe din faglighed i spil, så har vi måske stillingen til dig.

I hverdagen får du reference til regnskabschefen og bliver en del af et velfungerende team på 7 medarbejdere.



Selvstændighed og samarbejde
I økonomiafdelingen hjælper vi hinanden med opgaverne og samarbejder om at nå i mål. Du får naturligvis dine egne ansvarsområder, hvor du bliver primær kontaktperson.
Din hverdag vil derfor veksle mellem daglige projektøkonomiopgaver, ordinære økonomiopgaver, controlling, fordybelse i analytiske opgaver og sparring med øvrige ledere og medarbejdere på skolen.

Du kommer også til at deltage i udvikling og optimering af driftsadministrative processer i samarbejde med dine kolleger. Økonomiafdelingen assisterer bl.a. vores projektafdeling med diverse budgettering og efterfølgende økonomistyring af de enkelte projekter. Du vil derfor også blive involveret i både mindre og større projekter, som skolen varetager – ofte i samarbejde med eksterne samarbejdsparter.

Vi forventer, at dine primære opgaver vil være nogle af de nævnte opgaver, men den endelig fordeling beror også af din profil:

  • Løbende økonomistyring og budgetopfølgning ifht. eksterne projekter, herunder bl.a. bevilliger fra EU, region m.fl.
  • Administrativ assistance til projektafdelingen
  • Finansbogholderi
  • Deltagelse i kvartals- og årsafslutninger – herunder udarbejdelse af afstemningsmateriale m.v.
  • Budgetopfølgning sammen med ledere og medarbejdere
  • Servicering af skolens ledere og være en aktiv sparringspartner
  • Ad-hoc opgaver

Administrativ og økonomisk baggrund
Vi forventer at du har en kontoruddannelse inden for økonomi eventuel suppleret med en akademiuddannelse inden for økonomi. Har du erfaring fra uddannelsessektoren eller med økonomisk projektstyring er det en klar fordel, men ikke et krav – men du skal have erfaring med flere af de skitserede opgaver.
Vi sætter pris på, at du har erfaring med Excel, Navision – samt ser digitale processer som en spændende rejse.

Som person er du serviceminded og løsningsorienteret med en positiv tilgang til opgaverne. Du er vant til at tage initiativ og trives med at kommunikere og præsentere information både i skrift og tale.
Vi forestiller os, at du er rolig, analytisk, vedholdende og evner at se helheder og bevare overblikket. Du arbejder struktureret og kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt, men finder det også interessant at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.


En arbejdsplads med udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, har en uformel omgangstone, godt humør og et positivt arbejdsmiljø.

I hverdagen samarbejder og sparrer du tæt med de øvrige dedikerede medarbejdere i økonomiafdelingen, men du får også 410 andre engagerede kolleger hos Tradium.
Vi prioriterer naturligvis, at du også får mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Der er tale om en fast stilling på 30-37 timer om ugen, hvor der indgår en flekstidsordning.
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat.


Ansøgning
Vil du gerne høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regnskabschef Jan Hastrup på 40716530.

Er jobbet lige dig, så søg blot stillingen - en kort ansøgning og dit CV via ansøgningslinket senest den 21. februar 2024.
Vi forventer at holde samtale evt. den 23. eller 27. februar med start den 1. april 2024 – eller efter aftale.

Bemærk, at ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi ser frem til at høre fra dig


Om Tradium
Erhvervsskolen Tradium er et kraftcenter af forskellige uddannelser ungdoms-, voksen- og efteruddannelser: EUD, EUD10, EUX, HHX og HTX samt AMU og uddannelse for statsautoriseret fodterapeut og meget mere.
Vi uddanner til fremtidens behov med afsæt i en stærk faglighed, skoleudvikling og attraktive uddannelsesmiljøer. Tradium har en vision om at være en international orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.
Tradium er UNESCO Verdensmålsskole og beskæftiger ca. 410 medarbejdere og underviser 2600 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup.


Se mere om os på Facebook, www.tradium.dk, og vores pejlemærker her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle , 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987743

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook