Økonomikonsulent til kommunal økonomistyring og tilsyn - Bliv en del af vores dedikerede team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring i en kommunal kontekst, økonomisk tilsyn og trives du med en stor kontaktflade, så er du måske vores nye økonomikonsulent

Om os
Vi søger en kollega med kendskab til kommunal økonomistyring, skarp analytisk sans samt god regnskabsforståelse til økonomiområdet i Udvikling, Miljø og Teknik.

I sektionen varetager vi en lang række opgaver i relation til kommunal økonomistyring som f.eks. kontering, budget, budgetopfølgning, regnskab, tilsyn samt analyser, og vi vedligeholder stamdata til kommunens økonomisystem. I relation til økonomiopgaverne udarbejder vi sagsfremstillinger til det politiske niveau, ligesom vi laver dataunderstøttet ledelsesinformation.

Økonomiområdet er en del af sektionen GIS, Økonomi og Digitalisering under chefområdet Sekretariat og Bæredygtighed i Udvikling, Miljø og Teknik. I sektionen arbejdes der udover økonomi med data, datavisualisering og digitalisering. Vi er 12 medarbejdere i sektionen, hvor af de 7 arbejder med økonomi.

Sekretariat og Bæredygtighed varetager herudover opgaver inden for jura, erhverv, klima og energi samt ledelsesunderstøttelse på tværs af forvaltningens mange områder. Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på www.randers.dk.

Opgaverne
I forhold til opgaveløsningen er vi opdelt i ansvarsområder men har et tæt samarbejde omkring opgaverne. Som økonomikonsulent skal du være med til at udvikle og understøtte økonomistyringen i Udvikling, Miljø og Teknik.

I samspil med de budgetansvarlige og andre fagpersoner skal du være med til at sikre en effektiv og stabil drift bl.a. med det formål at sikre budgetoverholdelse og indfrielse af de politiske mål.

En væsentlig opgave i stillingen er sammen med juristerne at varetage opgaver indenfor tilsynet med støttet byggeri, hvor du får særligt ansvar for analyser af regnskaber.

Vi søger en person, der kan varetage opgaver indenfor følgende områder

  • Analyser af regnskaber og ansvar for den økonomiske del af tilsynet med støttet byggeri.
  • Budget, budgetopfølgning og regnskab for landdistrikts- samt erhvervs- og planudvalget.
  • Økonomiopgaver i relation til by- og områdefornyelse.
  • Anlægsstyring.
  • Vedligeholdelse af kontoplanen til økonomisystemet.
  • Udarbejdelse af sager til de politiske udvalg og byråd.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Der er mulighed for at sætte et personligt præg på opgaverne, ligesom de enkelte opgaver løbende vil kunne tilpasses den enkelte medarbejders ønsker og kompetencer.

Din profil
Vores sager er typisk komplekse med mange hensyn og mange samarbejdspartnere. Derfor skal du kunne analysere komplekse problemstillinger og finde løsninger i dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig skal du være i besiddelse af overblik og kunne glædes over detaljen.

Der vil blive lagt vægt på, at du
  • har flair for tal og interesse for opgaverne, som ligger i stillingen
  • er serviceminded og imødekommende - også i perioder med travlhed og korte deadlines
  • er initiativrig og har en veludviklet evne til at prioritere og løse opgaver i tæt samarbejde med kollegerne
  • er en stærk kommunikator og i stand til at formidle kompliceret stof på en let forståelig måde
  • er engageret og fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder

Opgaverne omkring tilsyn med støttet boligbyggeri varetages i samarbejde med juristerne. Det er en fordel, at du har kendskab til støttet byggeri.

En væsentlig del af opgaverne udføres i kommunens økonomisystem KMD Opus Økonomi, som er et ERP-system. Det er en fordel hvis du har erfaring med KMD Opus Økonomi herunder kendskab til oprettelse af stamdata, rapportudtræk og disponeringer.

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til budget- og regnskabsprocedurer i en kommune og de værktøjer, der anvendes i denne forbindelse.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc. el. lign, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende som din relevante erfaring.

Derfor skal du vælge os
Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service med høj faglig kvalitet. Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Vi sætter pris på et godt fagligt og socialt miljø, hvor der altid er plads til en sjov historie og et godt grin.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation.
Vi håber, du kan starte den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Ansættelsessted
Udvikling, Miljø og Teknik, Økonomi, Laksetorvet, Randers C. Der er gode muligheder for offentlig transport til/fra Randers.

Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 5. juni.
Samtaler afholdes tirsdag den 11. juni.

Hvis du gerne vil vide mere,
kan du kontakte sektionsleder Anja Baastrup på telefon 61 12 00 11.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Udvikling, Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054008

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook