Nyt tropisk undervandslys til Udbyhøj Lystbådehavn

Foto: Randers Kommune. Nu bliver Udbyhøj Lystbådehavn oplyst
Profilbillede
dato

Foråret og sommeren banker på døren, og i Udbyhøj kan besøgende og faste brugere af lystbådehavnen glæde sig over et nyt liv skabt under vandet.

Fredagen klokke 18:30 bliver det tropiske undervandslys tændt for første gang, og der vil være en lille forfriskning til de fremmødte. 

Fremover vil et blåt undervandslys skabe en nærmest tropisk stemning i Udbyhøj Lystbådehavn

Som kun den anden lystbådehavn i Danmark, har lystbådehavnen fået etableret undervandslys. Ideen fik havnefoged Christian Heibel Godsk efter en rundvisning hos Køge Marina, hvor de har haft lysene i et par år og løbende udvidet samlingen.

"Lyset skal skabe en tropisk stemning på havnen om aftenen, men samtidig er lyset en lille ekstra sikkerhed for dem som bader tidligt og sent," fortæller havnefogeden.

Det nye lys tænder fremover sammen med lamperne på stierne. Lyset har den største effekt, når det er helt mørkt, men det kan også ses ved skumringstiden.

Også området omkring havnens flydende shelters bliver nu oplyst, da det også er et område, hvorfra der bliver badet hele året. 

Men lyser kommer aldrig til at være helt ens. 

"Oplysningen vil aldrig være præcis den samme oplevelse, fordi vandets sigtbarhed har stor betydning for effekten, derfor vil oplevelsen også være forskellig fra gang til gang," forklarer Christian Heibel Godsk. 

Kilde: Randers Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook