Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Østjyllands Politi har ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag.
Vi eftersøger stadig Helmuth Meier på 76 år, som er sukkersygepatient og forlod sin bopæl på Skoletoften i Hinnerup natten til fredag. Han er kørt i en sølvgrå Renault Modus med reg.nr. DM 26224 og ikke set siden.
Billede af Helmuth er udsendt på Twitter og henvendelser i sagen til Østjyllands Politi på 114.
Det har været et stille døgn i politikredsen uden større hændelser.
Uddrag af døgnrapporten:
Færdsel:
Fredag kl. 16:51 blev en 36-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Strømmen i 8960 Randers SØ.
Fredag kl. 22:04 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev stoppet af en patrulje på Nordjyske Motorvej i 8960 Randers SØ.
Indbrud:
Der er i det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.
På Spergelvangen i 8920 Randers NV begået den 24/3 kl. 22:38.
På Emiliedalen i 8270 Højbjerg begået mellem den 19/3 kl. 14:00 og den 24/3 kl. 16:00.
På Mariendalsvej i 8400 Ebeltoft begået mellem den 22/3 kl. 22:00 og den 23/3 kl. 08:00.
Per Bennekov,
Vagtchef