Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 9.00
Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 9.00 to mænd på 25 og 27 år i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. De sigtes for forud for den 23. september 2021 at have været i besiddelse over et kilo heroin med henblik på videresalg. Begge mænd blev onsdag morgen anholdt på to adresser i Aarhus.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere.
**
Færdselsindsats i det vestlige Aarhus gav 25 sigtelser
Onsdag eftermiddag fra betjente fra Østjyllands Politis færdselsafdeling en tur i det vestlige Aarhus, og det kom der flere sager ud af. En af færdselsafdelingens civile motorcykler var kun lige kørt ind i område, da han kørte efter to motorcross cykler, som førerne hurtigt fik smidt fra sig, hvorefter de stak af. Det viste sig at de to motorcross cykler fra stjålet.
En 22-årig mand kom hjem med en betinget frakendelse af kørekortet, da han på Viby Ringvej blev målt til at køre 119 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t.
Indsatsen gav 25 sigtelser fordelt på 19 personer:
3 x kørsel uden førerret.
1 x kørsel i frakendelsestiden.
2 x hastighed (1 til klip og 1 betinget frakendelse)
1 x mobil
2 x sager vedr. el løbehjul og manglende hjelm
7 x manøvreforseelser
4 x manglende brug af sikkerhedssele
1 x manglende brug af styrthjelm
4 x andre sager
**
Legede rundt med hardballpistoler og skabte utryghed
Fire unge mænd blev onsdag kl. 21.43 anholdt på Birgittevej i Brabrand, efter de havde skabt stor utryghed blandt beboerne i området. Østjyllands Politi fik omkring kl. 21.30 flere anmeldelse fra beboere, der havde set mændene gå rundt med pistoler på en p-plads og sigte ind mod en legeplads.
Flere patruljer kørte til området og de traf hurtigt de fire unge mænd, som blev anholdt på stedet.
Det viste sig, at pistolerne ikke var ægte, men at der var tale om hardballpistoler.
Mændene, der er i alderen 21-22 år, er foreløbigt sigtet for trusler ved at have fremkaldt frygt for andres liv og helbred.
**
Brugte en andens dankort og blev anholdt
En 19-årig mand blev onsdag kl. 19.11 anholdt og sigtet for bedrageri begået i Randers Storcenter.
En 22-årig mand havde mistet sit dankort, da han havde været i storcentret, og lidt senere kunne han se på sin konto, at der var blevet købt en kasket i en tøjbutik derinde.
Medarbejderne i butikken kunne oplyse et signalement af den person, der havde købt kasketten, og det viste sig at være den 19-årige mand, som fortsat befandt sig i storcentret, da politiet kom frem.
Den 19-årige oplyste, at han havde fundet dankortet, som lå tabt på jorden, og at han herefter havde brugt det til at købe kasketten og en pakke cigaretter. Han blev anholdt på stedet og sigtet for bedrageri.
**
38-årig mand anholdt efter tasketyveri
En 63-årig kvinde kontaktede onsdag kl. 7.04 politiet, da hun havde fået stjålet sin taske på et hotel på Banegårdspladsen i Aarhus C. Ifølge kvinden sad hun og spiste brunch på hotellet og havde kort efterladt sin taske, mens hun gik op til buffeten.
Da hun kom retur til bordet, var tasken væk. Både hun og en medarbejder på hotellet havde dog bemærket en mistænkelig mand på stedet, og de skyndte sig ud på gaden, hvor de lige nåede at se selvsamme mand cykle afsted med den 63-åriges taske.
En patrulje kørte rundt i området og kort efter fandt de frem til en 38-årig mand, der svarede nøje til signalementet på tasketyven, som i øvrigt også var blevet filmet på hotellets overvågning.
Den 38-årige havde ikke tasken på sig, men han blev anholdt og sigtet for tyveri.
**
Aggressiv koncertgæst spyttede betjent i ansigtet
Nogle vagter ved Rammstein-koncerten i Aarhus tog onsdag kl. 17.34 kontakt til politiet, efter at have tilbageholdt en 32-årig mand, der var voldsomt opfarende og havde opført sig aggressiv inde på koncertstedet.
Da betjentene kom frem, rettede den 32-årige vreden mod dem, og under anholdelsen spyttede han en betjent i ansigtet, mens han råbte diverse skældsord rettet mod en anden.
Den 32-årige blev sigtet for vold og fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
Ud over den 32-årige blev en enkelt anden koncertgæst anholdt. En 55-årig mand, der var blevet smidt ud fra pladsen efter at have opført sig aggressivt over for personalet, blev anholdt, da han nægtede at oplyse sit navn og sin adresse til politiet.
**
Skabte utryghed med stenkast
Østjyllands Politi fik onsdag kl. 21.45 en anmeldelse om, at en 30-årig mand gik nøgen rundt og kastede med sten i et kvarter i en lille by tæt på Solbjerg. Den 30-årige talte usammenhængende, råbte og skabte stor utryghed blandt flere beboere.
En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den 30-årige, der havde fået tøj på i mellemtiden. Han virkede dog stadig opfarende, og han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Under visitationen af ham fandt betjentene en mindre mængde kokain, som han blev sigtet for at besidde.
**
Brand i kælder
Politi og brandvæsen rykkede onsdag kl. 12.55 ud til en brand i en kælder i en bygning med lejligheder på Silkeborgvej i Årslev ved Brabrand.
Brandvæsnet fik slukket branden, inden den nåede at brede sig til lejlighederne, og ingen personer kom til skade.
Branden er formentligt opstået i forbindelse med, at der blev brugt en vinkelsliber under noget arbejde i kælderen.
**
Færdsel
Onsdag kl. 8.00 skete der et færdselsuheld i krydset Skjoldhøjvej/Anelystvej i Tilst. En 29-årig kvindelig bilist kørte ud i krydset ud foran en bil ført af en 36-årig mand, der ikke kunne nå at bremse. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 29-årige blev sigtet for at have forårsaget færdselsuheldet.
Onsdag kl. 16.17 skete der et færdselsuheld i krydset Søndre Ringgade/Vestre Ringgade i Aarhus C. En bilist ramte bagenden på en bil ført af en 31-årig mand. Bilisten kørte efterfølgende fra stedet uden at give sig til kende.
Onsdag kl. 18.20 blev en 34-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Viborgvej i Randers NV.
Onsdag kl. 19.05 skete der et færdselsuheld i krydset Jyllands Allé/Ellemarksvej i Aarhus C. En 24-årig kvindelig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en 56-årig kvindelig cyklist. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.• På Ryesgade i Aarhus C begået mellem onsdag d. 15/6 kl. 00.00 og onsdag d. 22/6 kl. 10.20