Nyt fra Randers i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Tilbød slik til unge piger

En 9-årig pige og hendes veninde var søndag eftermiddag kommet gående på Brødregade i Randers C, da en mandlig fører af en sort personbil først var kørt forbi dem og efterfølgende havde bakket retur til pigerne. I den forbindelse havde han stukket hånden ud af vinduet og tilbudt pigerne slik.

En ukendt ægtepar havde overværet episoden og taget kontakt til pigerne, som de efterfølgende afleverede til forældrene på pigernes hjemadresse. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 17.09 og episoden, som umiddelbart skulle have fundet sted kort forinden.

Østjyllands Politi ønsker at komme i kontakt med det ukendte ægtepar, som hjalp pigerne hjem, men hører også gerne fra andre vidner, der måtte have overvåget episoden eller have kendskab til det pågældende køretøj. Ifølge anmeldelsen er der muligvis tale om en sort Audi, som muligvis også kunne være en elbil, da den umiddelbart ikke havde haft nogen motorstøj. Dette vides dog ikke med sikkerhed.

Den pågældende mandsperson i køretøjet, der beskrives som værende mørk i huden, have mørkt skæg og værende engelsktalende, opfordres også til at tage kontakt til Østjyllands Politi på telefonnummer 114, så vi kan få klarlagt hans hensigt med angiveligt at skulle have taget kontakt til de to unge piger.

**

 

Mistænkeligt forhold førte til glad motorcykelejer

Søndag eftermiddag kl. 16.31 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en motorcykel holdt parkeret ved en parkeringsplads på Vibyvej i Åbyhøj, og at motorcyklen ifølge anmeldelsen havde holdt der nogle dage, hvorfor anmelderen synes, det virkede lidt mistænkeligt.

Ifølge anmeldelsen så det ud til, at der var blevet rodet med tændingslåsen, og ved et opslag i politiets systemer kunne det også konstateres, at motorcyklen var blevet meldt stjålet i sidste uge.

En patrulje fra Østjyllands Politi kunne derfor efterfølgende mødes med den glade motorcykelejer, der fik genudleveret sin manglende ejendel. Vi siger tak for hjælpen til den opmærksomme borger.

**

 

Færdsel:

Søndag kl. 15.13 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld fra Nørre Boulevard i Randers C, hvor en 54-årig mandlig bilist var bakket ind i en bil på en parkeringsplads.

En patrulje blev derfor sendt til stedet for at få klarlagt forholdene. I den forbindelse blev den 54-årige mand skønnet påvirket af alkohol, hvorfor han fik foretaget en test, der viste, at han havde en promille på over 2,0. Den 54-årige mand blev derfor anholdt, mens hans køretøj blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation, da der var tale om vanvidskørsel i forbindelse med færdselsuheldet. Ingen personer kom umiddelbart til skade, ligesom der heller ikke skete større skade på nogle af de involverede biler på parkeringspladsen i forbindelse med sammenstødet.

**

 

Indbrud:

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i politikredsen:         
På Klokkervej i Aarhus V begået mellem lørdag d. 29/7 kl. 13.00 og søndag d. 30/7 kl. 12.15.
På Amstrupgårdsvej i Randers SV begået mellem søndag d. 23/7 kl. 09.00 og søndag d. 30/7 kl. 05.00
På Vårkjærvej i Viby J begået mellem fredag d. 28/7 kl. 12.00 og søndag d. 30/7 kl. 14.45
På Christianslund i Odder begået mellem fredag d. 28/7 kl. 14.00 og søndag d. 30/7 kl. 15.15
På Kongshusvej i Odder begået mellem mandag d. 24/7 kl. 11.00 og søndag d. 30/7 kl. 15.30
På Viborgvej i Sabro begået mellem mandag d. 24/7 kl. 22.00 og tirsdag d. 25/7 kl. 04.30
På Louisevej i Brabrand begået mandag d. 31/7 mellem kl. 01.00 og kl. 01.25
På Gartnerhaven i Skødstrup begået mellem onsdag d. 19/7 kl. 09.00 og mandag d. 31/7 kl. 02.43
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook