Nyt fra Randers i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Randers er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 14.00

Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 14.00 to mænd på 19 og 20 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De sigtes for grov vold ved søndag aften at have stukket en 27-årig mand i ryggen med en kniv. 

Søndag aften kl. 20.46 fik Østjyllands Politi anmeldelsen om, at mand var blevet stukket med kniv på en tankstation på Silkeborg i Åbyhøj. Den 27-årige forurettede blev kørt til skadestuen, men blev udskrevet fra hospitalet samme aften og er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. 

Østjyllands Politi sikrede spor og foretog afhøringer af vidner på stedet, og flere patruljer kørte rundt i området for at lede efter gerningsmændene. 

Natten til mandag kl. 3.37 blev den 19-årige og 20-årige mand så anholdt til sagen, da de blev standset i en bil i Aarhus. 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. 

**

 

Flere tyverier på natklubber i Aarhus

Natten til søndag fik Østjyllands Politi flere anmeldelser om tyverier på beværtninger og natklubber i det centrale Aarhus. 

15 gange blev politiet kontaktet af forskellige personer – primært unge kvinder – som havde fået stjålet deres punge eller mobiltelefoner fra deres tasker. 

I flere af tilfældene er tyveriet formentligt foregået, mens den forurettede har været på dansegulvet, hvor der har været mange mennesker samlet. 

Når du er i byen eller er et sted, hvor der er mange mennesker, så hold din taske under opsyn, og vend gerne taskens åbning ind mod dig selv. Har du mulighed for det, så gem din pung og mobil i et lukket rum i tasken. 

**

 

Kraftig blæst førte til flere anmeldelser

Det kraftige blæsevej søndag medførte flere anmeldelser til Østjyllands Politi om væltede træer og hegn på vejene og om dele af stilladser, der rev sig løs. 

I Grenaa væltede resterne af en mur fra et nedbrændt hus og ramte ind i en bygning ved siden af. 

Ingen personer kom umiddelbart noget til i den forbindelse. 

**

 

Færdsel

En af politiets fotovogne holdt lørdag fra middagstid og fem timer frem på Østjyske Motorvej tæt på tilkørsel 46 ved Hinnerup. Her blev i alt 245 bilister målt til at køre hurtigere end de tilladte 110 km/t på strækningen. En enkelt af dem kørte så meget for stærkt, at vedkommende ud over en bøde kan se frem til et klip i kørekortet. 

Søndag kl. 10.34 skete der et færdselsuheld på Vittenvej i Vitten ved Hinnerup. En 36-årig mandlig bilist kom kørende med en trailer med forskelligt køkkeninventar, da vinden fik fat i en metalplade, der røg af traileren og fløj over og smadrede frontruden på en modkørende bil ført af en 19-årig mand. Den 19-årige kørte ud i rabatten, men fik rettet bilen op og standset lidt længere fremme, og han kom umiddelbart ikke noget til. Den 36-årige blev sigtet for ikke at have spændt sit godt ordentligt fast. 

Søndag kl. 18.21 skete der et færdselsuheld i krydset Århusvej/Haraldsvej i Randers SØ. En 78-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en bil ført af en 21-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 78-årige blev sigtet for at have kørt over for rødt. 

Natten til mandag kl. 02.04 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Elkærsvej i Randers SØ. 

Natten til mandag kl. 2.15 blev en 51-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Røgelvej i Brabrand. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Storegade i Grenaa begået søndag d. 15/1 mellem kl. 8.50 og kl. 10.52
På Kamillevej i Grenaa begået mellem lørdag d. 14/1 kl. 12.30 og søndag d. 15/1 kl. 13.00
På Hallendrupvej i Hallendrup begået lørdag d. 14/1 mellem 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook