BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed vægtes højt? Ønsker du en spændende hverdag med afvekslende opgaver og stor fleksibilitet? Så er det måske dig, der bliver vores nye kollega i PPR
Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger vi pr. 1. oktober eller snarest derefter en pædagogisk konsulent. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Som pædagogisk konsulent vil en stor del af dine opgaver være at arbejde med placering af børn i Randers kommunes specialtilbud. Du vil samtidig også blive en del af et af PPRs tværfaglige teams, komme ud på skolerne og give sparring til skolernes ledelse og pædagogiske personale med henblik på at understøtte det lokale arbejde med at skabe stærke børnefællesskaber.
Opgaverne omfatter bl.a.
- Placering af børn i kommunens specialtilbud samt administrative opgaver i forbindelse med dette
- Rådgivning og sparring til skoleledere omkring bestemmelser på specialområdet
- Medvirken til udvikling af den faglige kvalitet i den samlede specialpædagogiske indsats i Randers Kommune
- Sikring og udvikling af sammenhænge mellem almen og specialområdet med fokus på udvikling af det fælles skolevæsen
- Understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer gennem praksisrettet rådgivning og sparring til skolernes ledelse og personale
- Særligt fokus på skolernes mellemformer og kvaliteten i specialtilbud
- Medvirke til at sikre implementering af lokale og nationale beslutninger på skoleområdet
Vi tilbyder
- Varierede opgaver og udviklingsorienterede samarbejde på tværs af skoler, forvaltning og PPR
- En arbejdsplads i faglig udvikling med en uhøjtidelig, humoristisk omgangstone og engagerede kollegaer
- Tæt arbejdsfællesskab med den anden pædagogiske konsulent, der arbejder med placering i specialtilbud, men samtidig vil du være en del af et tværfagligt team med PPRs øvrige fagligheder
- Gode muligheder for daglig ad hoc sparring med de mange PPR-kollegaer samt deltagelse i faste supervisions-/sparringsfora
- Fleksible arbejdsvilkår med mulighed for selvtilrettelæggelse
Din profil
Vi ved, ingen kan det hele, men vi kigger særligt efter en ny kollega, der
- har lærer eller pædagogbaggrund med relevant efter-/videreuddannelse
- har solid pædagogisk praksiserfaring – gerne inden for både det almene og specialpædagogiske felt
- har faglig viden og kompetence i forhold til udvikling af pædagogisk praksis
- har erfaring med praksisnær kompetenceudvikling og vejledning af pædagogisk fagpersonale
- har erfaring med konsultativ praksis, aktionslæring, proces og forandringsledelse mv.
- har fokus på at skabe stærke børnefællesskaber og kan se alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet
- kan se sig selv med en opgaveportefølje, der både rummer administrative opgaver i relation til placering i specialtilbud og samtidig være helt tæt på praksis i skolerne gennem vejlednings/sparringsopgaver
- har interesse og gerne viden om lovgivning inden for det specialpædagogiske område og kan se sig selv som sparringspartner for skoleledere inden for dette felt
- har erfaring med og lyst til tværfagligt samarbejde, både internt i PPR og med ørige samarbejdspartnere
Om PPR
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en tværfaglig enhed, der arbejder for at understøtte dagtilbud og skolers arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber, samt understøtte forældre i at skabe de bedste rammer for deres børn.
PPR har ca. 60 medarbejdere, opdelt i tre geografiske områder med hver sit tværfaglige team, der blandt andet betjener dagtilbud og skoler. Din nærmeste leder vil være områdelederen for et af disse områdeteams. I opgaven med placering i specialtilbud og visitation, vil der være et tæt samarbejde med centerlederen i PPR.
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til gældende overenskomst.
Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter.
Er du interesseret i at vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Gry Dalsgaard på telefon 29 26 52 35 eller mail gry.dalsgaard@randers.dk fra uge 32.
Ansøgningsfrist
Søndag den 18. august 2024
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pæd. Psykologisk Rådgivning, Gl Stationsvej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079885