Ny leder til Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard søges

dato

Vil du stå i spidsen for en selvejende institution med stor sjæl?

– Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard søger ny leder

Når døren går op til Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard, mødes du af duften af hjemmelavet mad – lavet i vores eget køkken, hvor børnene også hjælper til. Vores lille, selvejende institution emmer af nærvær, livsglæde og fællesskab. Her kender alle hinanden – både børn, voksne og forældre – og flere af vores nuværende børn har forældre, der selv har gået her som små. Det skaber en særlig stemning og forankring, som vi er stolte af.

Vi søger nu en engageret leder pr. 1 august eller snarest derefter, der har lyst til at blive en del af vores hverdag og stå i spidsen for både pædagogisk retning, personaleledelse og den daglige drift. Hos os er ledelse en integreret del af hverdagen – den sker i tæt dialog med medarbejdere, bestyrelse og forældre, og vi tror på, at fællesskab, tillid og medansvar gør os stærkere. Vores pædagogiske fundament bygger på ICDP og NPRP. Det sidste er alle pædagogerne efteruddannet i, indenfor de seneste år.

Om os
Vi er en selvejende institution med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper – med plads til i alt 13 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Vores størrelse skaber en nærværende hverdag med tætte relationer mellem børn, forældre og medarbejdere. Vores medarbejdergruppe består af 12 engagerede kolleger der både repræsenterer stor erfaring og nye perspektiver.
Institutionen har dybe rødder i lokalområdet, og vi har ofte flere børn, fra samme husstand. Det tætte fællesskab mærkes i hverdagen, hvor alle hjælper til på tværs af institutionen og både leder og souschef er synlige og deltager aktivt på gulvet – også i forældresamarbejdet, når der er behov.

I Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard bygger vi hverdagen på nærvær, anerkendelse og livsglæde. Vi møder børnene med omsorg, respekt og nysgerrighed, og skaber trygge rammer, hvor der er plads til leg, fordybelse og udvikling. Vi tror på, at glæde og fællesskab er fundamentet for læring, og at det gode børneliv opstår i samspillet mellem barnet, de voksne og et tæt forældresamarbejde.

Hos os finder du

  • En selvejende institution med stor frihed til indflydelse.
    Du bliver en del af et hus med korte beslutningsveje og mulighed for at præge både pædagogik og fysiske rammer – fx er vi aktuelt i gang med at indrette og udvikle nye læringsrum, både ude og inde
  • En medarbejdergruppe med høj faglighed og stærkt engagement.
    Du får veluddannede medarbejdere, der brænder for det pædagogiske arbejde og trives med at tænke i fælles løsninger og faglig sparring.
  • En tydelig kultur præget af fællesskab, åbenhed og nærhed.
    Alle kender alle – børn, forældre og medarbejdere – og vi hjælper hinanden på tværs af grupper og funktioner.
  • Et tæt og aktivt forældresamarbejde.
    Flere forældre har selv gået her som børn, og har valgt os til både det første og de efterkommende børn. Dette skaber tillid, kontinuitet og fælles ansvar for børnenes hverdag.
  • En engageret og velfungerende bestyrelse.
    Som selvejende institution er bestyrelsen din arbejdsgiver og sammen har vi stor indflydelse på institutionens udvikling. Bestyrelsen er en tæt sparringspartner og dette sikrer en kort arbejdsgang.
  • Adgang til fagligt netværk og sparring.
    Du bliver en del af et samarbejde med andre ledere i byens selvejende institutioner, hvor der er plads til både erfaringsudveksling og udvikling.

Vi søger en leder, der
  • Kan skabe retning og følgeskab gennem dialog og tydelig ledelse.
    Du formår at involvere medarbejderne i fælles udviklingsprocesser og giver både individuel feedback og sparring, der styrker fagligheden og trivslen i hverdagen.
  • Har overblik og skaber struktur i en kompleks hverdag.
    Du sikrer en velfungerende mødestruktur, koordinerer opgaver effektivt og har blik for, hvordan ressourcerne bruges bedst – både i forhold til drift, pædagogik og arbejdsmiljø.
  • Tager ansvar for økonomi og drift.
    Du har overblik over budgettet og sikrer, at institutionen drives stabilt og ansvarligt inden for de givne rammer.
  • Evner at sætte medarbejdernes styrker i spil.
    Du ser den enkelte medarbejders kompetencer og har tillid til, at de tager ansvar og med deres faglighed løser de opgaver, der er i dagligdagen, med dig som sparringspartner.
  • Er synlig og tilgængelig i hverdagen.
    Du trives med at være tæt på både børn, forældre og medarbejdere og er en naturlig del af det daglige liv i huset.
  • Har stærke kommunikative evner.
    Du er tydelig, ærlig og tillidsskabende i din kommunikation – både internt i medarbejdergruppen og i samarbejdet med forældre og bestyrelse.
  • Har fokus på både faglig udvikling og stabil drift.
    Du evner at balancere de pædagogiske ambitioner med et velfungerende dagligt flow og sikre kvaliteten i den samlede praksis.
  • Har en pædagogisk uddannelse og erfaring.
    Ledelseserfaring er en fordel, og det er et stort plus, hvis du har kendskab til ICDP og NPU, som udgør fundamentet for vores pædagogiske tilgang.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om vores institution på Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevards hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Marianne Kjærgaard på institutionens hovednummer - telefon 89 15 92 60.

Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst samt lønaftale for selvejende dagtilbud.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt reference fra tidligere arbejdsplads.

Vi håber, du kan starte den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os meget til at høre fra dig. Send din motiverede ansøgning, CV elektronisk via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest den 2. juni 2025.
Du får besked efterfølgende, hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen.

Første samtalerunde afholdes den 10. juni 2025 fra kl. 14.00.
Anden samtalerunde afholdes den 19. juni 2025 fra kl. 17.00.

Mellem 1. og 2. samtale vil der blive udarbejdet en Insights personprofil, tilbagemeldingen på personprofilen vil være enten den 17. juni fra kl. 12.30-16.30, så book gerne på forhånd dette tidsrum i jeres kalender.

Om Randers Kommune
Du kan få flere oplysninger om Randers Kommune her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard, Rådmands Boulevard, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/da6f5c3d-bc7a-4374-a5ad-307448a88fbc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook