BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Deco Group A/S, Randers
Har du en solid forståelse for service, og er du klar til at levere enestående support til vores norske kunder? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Dine opgaver i Deco Group
Vi ønsker at udvide vores kundeserviceafdeling i Randers for bedre at kunne betjene vores norske kunder. Som norsktalende kundesupporter vil dine daglige opgaver inkludere ordrebehandling, håndtering af reklamationer samt besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail. Du vil også være i dialog med vores leverandører på engelsk for at løse kundesager effektivt. Det er afgørende, at du trives i en serviceminded rolle, kan opretholde et godt overblik over aktive sager og strukturere og følge op på dine opgaver. Som medarbejder i kundeservice vil der også opstå ad hoc-opgaver som oprettelse af kampagner, opdatering af databaser og mulighed for deltagelse på leverandørmesser
Udover den daglige kundesupport får du ansvaret for at vedligeholde NOBB, en norsk varedatabase inden for håndværk/faghandel. Opdateringer af nye varer, udgående varer og prisændringer vil være en del af din rutine. Kendskab til NOBB er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en del af vores kundeserviceteam i Randers, som består af i alt 20 medarbejdere fordelt på forskellige områder og lokationer og derudover vil du have et tæt samarbejde med vores norske kollegaer.
Fokus på samarbejde og kundetilfredshed:
Vores team supporterer nogle af Nordens største brands inden for gardiner og solafskærmning. Du bliver den person, vores kunder ringer til, når de har spørgsmål eller støder på udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du finder det spændende at håndtere mange forskellige henvendelser hver dag. For at lykkes i rollen som kundesupporter er det vigtigt, at du forstår betjening af både B2B- og B2C-kunder gennem forskellige salgskanaler og prioriterer samarbejde og høj kundetilfredshed. Erfaring med kundesupport, f.eks. fra et callcenter, kundeservice eller en anden supportafdeling, vil være en fordel.
Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen ønsker vi, at du:
- Har solid erfaring inden for kundesupport
- Besidder en god administrativ forståelse af køb, salg og fakturering
- Har en moden tilgang til opgaverne og trives i en tempofyldt hverdag
- Har en telefonstemme, der udstråler godt humør og energi
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på både norsk og engelsk
- Er en samarbejdsvillig teamplayer
- Har kendskab til ERP-systemer (f.eks. Navision), hvilket er en fordel
Bliv en del af fællesskabet
Som en del af Deco Group bliver du en del af en fleksibel og flad organisation med dygtige kolleger. Vi værdsætter et godt kollegialt fællesskab, en uformel tone og en kultur, hvor vi hjælper hinanden.
Kundeserviceteamet i Randers består af glade og ansvarsfulde medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor humor går hånd i hånd med en professionel tilgang til opgaverne. Vi er et engageret team, der hver dag spiller en vigtig og central rolle i virksomheden. Der er altid masser af mulighed for sparring, støtte og vejledning - både fra dine kolleger og vores ledere.
Stillingen er på deltid, 30-32 timer om ugen, og din arbejdsplads er beliggende i Randers, tæt på motorvejsafkørslen, hvor der er gratis parkering. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, mulighed for frokostordning og invitationer til diverse sociale arrangementer i løbet af året.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Janne Christensen på tlf. 25 67 20 17/ 43 58 43 84. Ansøgning sendes hurtigst muligt til job@decogroup.dk med emnefeltet ’Norsk Kundeservicemedarbejder’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Deco Group:
Deco Group AS er specialiseret i design og produktion af gardiner, markiser og badtilbehør under brands som DEBEL, SEGA, Gardinbus.com og nyegardiner.dk. Vi er markedsledende inden for solafskærmning og har stort fokus på bæredygtighed og fortsat vækst. I Deco Group er det essentielt at sikre de bedste standarder omkring miljø og etik, hvilket stiller store krav til medarbejdere og leverandører. Vi er i dag ca. 165 medarbejdere fordelt på administration, lager, salg og montageservice. Cirka 70 medarbejdere er lokaliseret i Randers, 15 i Greve, og de resterende er kørende sælgere og montører, der dækker hele landet. Hos Deco Group bliver du en del af en fleksibel og flad organisation med dygtige kollegaer. Vi værdsætter et godt kollegialt fællesskab, en uformel tone og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden. Læs mere om os på www.decogroup.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DECO GROUP A/S, Bronzevej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929816