BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med pædagogisk arbejde? Går du på arbejde med stolthed, fordi du er afgørende for borgernes trivsel? Har du lyst til at blive del af en arbejdsplads med engagerede og gode kolleger, som alle brænder for at være med til at gøre en forskel for mennesker med Udviklingshæmning? Så har vi måske et job til dig på Gårdene i Randers.
Vi søger en vågen nattevagt til vore døgnafdelinger til ansættelse 1/6-2024 eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 37 timer om ugen. Der arbejdes udelukkende i nattetimerne, og der arbejdes 7 dage og man har herefter 7 dage fri. Der er altid 2 vågne nattevagter fordelt på 2 huse.
Om Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA).
SUA består af en række større og mindre enheder geografisk spredt over regionen: Bygmarken (Hedensted), Gårdene (Randers), Grankoglerne (Allingåbro), Mosetoft (Viborg), og Nørholm (Herning). Der er i alt ca. 118 borgere i vore tilbud. Der er ansat ca. 300 medarbejdere under ledelse af 12 funktionsledere.
Om Gårdene.
På Gårdene har vi plads til 18 borgere og er omkring 40 medarbejdere samt vores faste vikarkorps. Primært pædagoger, SSA'er , ergo og omsorgsmedhjælpere under ledelse af 1 Tilbudsleder 2 afdelingsledere.
Borgerne på vores tilbud er alle udviklingshæmmede, størstedelen med tillægsdiagnoser inden for det sociale, psykiatriske og somatiske diagnosefelt. Flere har en foranstaltningsdom, og kan have udfordrende adfærd. De fleste af vores borgere er en del af en aktiv dagsbeskæftigelse. Her er der mulighed for at deltage i meningsfuld beskæftigelse i og uden for huset, være med i vores hus-band, kreative aktiviteter, NADA m.fl.
Om stillingen.
Der arbejdes på at være trædesten i borgerens liv, til øget selvstændighed.
Som medarbejder i organisationen skal du have fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder i samarbejde med borgerne. Vi arbejder ud fra følgende pædagogiske retninger og metoder:
- Relation- og udviklingspsykologi som pædagogikkens fundament.
- Kognitiv, Ressource fokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)
- Anvendelse af neuropædagogik, VUM, systemisk teori mm.
I SUA har vi fokus på kompetenceudvikling. Alle fastansatte får en 10 dages uddannelse (Fagpilot) der er målrettet lige præcis den opgave, der løses i SUA. Derudover er der mulighed for individuelle aftaler om relevant uddannelse.
Vi har øje for vidensdeling og samarbejde omkring kerneopgaven, at være trædesten i borgerens liv. Du vil blive en del af en velfungerende personalegruppe og deltage i team- og personalemøder, supervision og temadage.
Hvem er du?
- Du har dokumenteret erfaring med denne specielle målgruppe.
- Du kan møde borgeren med respekt og anerkendelse
- Du kan bevare overblikket i uforudsigelige og akut opstående situationer som f.eks. udadreagerende adfærd.
- Du kan agere i dagligdagen med mange forskelligartede opgaver.
- Du er velformuleret og fagligt reflekterende i både skrift og tale.
- Du har en relevant opdateret faglig viden og kompetence.
- Du er ansvarsbevidst og tager medansvar for den pædagogiske praksis
- Du kan anvende relevante IT systemer på brugerniveau.
- -Kendskab til Sensum vil være en fordel.
- Du kan præstere et stabilt fremmøde.
- Du har kørekort B
Vi tilbyder:
- En spændende og omstillingsparat arbejdsplads.
- En flok engagerede og højt kvalificerede kollegaer.
- Stor grad af selvstændighed og ansvar i arbejdet med faglig udfordring.
- Supervision, kurser, temadage og meget mere.
- 18 dejlige borgere som gerne vil hjælpes til at lære en masse nyt, og kunne så meget som muligt selv.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der skal indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen
For yderligere information om Specialområde Udviklingshæmning og ADHD henvises til vores hjemmeside: www.sua.rm.dk.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Djanik Gade tlf: 40383202,
Samtaler forventes afholdt i uge 17
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Nedergårdsvej 8-12, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022212