Forleden kom nyheden om, at nattelivet igen ville stå over for en nedlukning fra den 10. december på grund af stor stigning af coronasmitte i samfundet. En nyhed der absolut ikke faldt i god jord hos de lokale nattelivs aktører i Randers.
To af aktørerne, Leif Bressum og Søren Schack Hansen, der ejer henholdsvis ‘Tante Olga’ og ‘MacAle’ og ‘Café K’ og ‘Café K - After Dark’, havde da også frygtet, at netop dette ville ske inden længe.
Skruer man tiden omkring et år tilbage til omtrent samme tidspunkt som nu, er det da lige præcis også samme situation de stod i på daværende tidspunkt. Her kunne en af aktørerne meddele, at det kostede dem hele tre millioner kroner at komme igennem sidste års nedlukning, og dette var endda på trods af de såkaldte hjælpepakker, der blev tilbudt som kompensation.
Ingen julefrokost
Kigger man på kalenderen kommer tidspunktet for nedlukningen også på det værst tænkelige tidspunkt. Det, som skulle have været højsæson for året julefrokoster landet over, må der nu, efter endnu en nedlukning af nattelivet, ses langt efter.
De mange nattelivs aktører i Randers håber derfor, at der følger en ordentlig hjælpepakke med i denne omgang.
At de mange nattelivs aktører rundt omkring i landet, nu viser sig at være lettere forbeholden hvad angår planlægning af fremtidige arrangementer, er der da heller ikke noget at sige til.