Sent onsdag aften bankede betjente fra Østjyllands Politi på en lejlighedsdør i Randers C efter et tip om narko salg på adressen. Ved ransagningen fandt betjentene kokain, flere salgsposer, et kontantbeløb og andre effekter.
Den 34-årige kvinde, der boede på adressen, blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg. I lejligheden befandt sig også en 25-årig kvinde, der havde en mindre mængde kokain i sin håndtaske. Kokainen blev beslaglagt, og kvinden blev sigtet for besiddelse af narko.
Derudover observerede betjentene en 26-årig mand, som øjensynligt købte stoffer. Han blev fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain og blev ligeledes sigtet for besiddelse af narko.