Narkopåvirket bilist på Ringboulevarden og voldsomt trafikuheld på Bavnehøjsvej

Foto: Østjyllands Politi.
Profilbillede
dato

- Torsdag kl. 11.40 blev en patrulje fra Østjyllands Politi sendt til en adresse i Randers NV, efter en bilist havde fulgt efter en personbil, der tidligere havde ramt autoværnet på Ringboulevarden og derefter var kørt fra stedet.

Ved politiets ankomst virkede føreren – en 32-årig mand – påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

- Torsdag kl. 14.18 indtraf der et trafikuheld på Bavnehøjsvej i Randers NV. En 18-årig mandlig bilist og to passagerer kørte i vestlig retning, da føreren angiveligt overså et højresving på vejen i høj fart.

Dette førte til, at han forsøgte at bremse, men i stedet mistede kontrollen over bilen og fortsatte ned i et skovområde, hvor bilen rullede rundt og endte på taget.

Ingen personer blev umiddelbart skadet i forbindelse med uheldet. Den 18-årige blev sigtet for ikke at køre efter forholdene.

Kilde: Politiets Døgnrapport

Seneste på facebook