Søndag eftermiddag udviklede en uoverensstemmelse mellem to naboer omkring deres fælles hæk sig til en voldsanmeldelse og anholdelse af en 57-årig mand.
Østjyllands Politi modtog en anmeldelse søndag kl. 13.04 om, at en 48-årig mand i Randers SV var blevet angrebet med flere slag i hovedet. Angrebet var udført af mandens 57-årige nabo, som ifølge anmeldelsen havde slået ham flere gange med en sav.
Den 48-årige havde angiveligt brugt saven til at beskære nogle grene kort tid før, da den 57-årige dukkede op ved deres fælles hæk og tog saven fra den 48-årige, som han derefter brugte til at slå ham flere gange i hovedet med.
Den 57-årige blev anholdt, da politiet ankom til stedet kort tid efter. Han blev anklaget for at have begået grov vold. Den 48-årige blev ikke alvorligt skadet, da han formåede at blokere for de fleste af slagene.