Musiklytteklub for børn i alderen 6-10 år

Profilbillede
dato

År 2022 har budt på spændende arrangementer i Musiklytteklubben med Randers Kammerorkester – det er stadig muligt at nå at deltage. Det er gratis og fyldt med god musiklæring.

Forskning viser, at musik kan være med til at højne koncentrationsevnen hos børn og unge - det er nemlig med til at få højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde bedre sammen. Musik kan endvidere være med til at fremme hukommelse og indlæringsevne. 

I Randers kan børn i alderen 6-10 år deltage helt gratis i den spændende musiklytteklub, der med tilmelding via Randers Bibliotek giver masser af oplevelser med Randers Kammerorkester.

Læring med Kammerorkesteret
Gennem året har der været forskellige arrangementer for randrusianske børn. Her har der f.eks. været fortalt om musik i gamle dage. Ved denne lejlighed sørgede Randers Kammerorkester for musik, der matchede denne tidsalder.

Også forskellige børnebøger har været på programmet. Her er der blevet spillet musik, som bl.a. H.C. Andersen kunne synge i den tid eller musik som ’Alle vi børn i Bulderby’ kunne synge med på.

Sidst, men ikke mindst, vil der torsdag d. 5. maj være endnu et arrangement, hvor det er muligt at deltage. Her er temaet musik, der gør os glade.

Så kom til spændende og hyggelig musiklytteklub – der er forår i luften, og dagen er som altid både sjov og lærerig for de børn, der deltager.

Se mere her: http://www.randers-kammerorkester.dk/born-musiklytteklubben.html 

Kilde: Randers Kammerorkester

Seneste på facebook