Motiverende rolle som IPS-konsulent i ungeindsatsen i Randers

dato

En spændende, meningsfuld og udviklende stilling, hvor man skal arbejde med unge med vidt forskellige baggrunde og vilkår.

Den Kommunale Ungeindsats i Randers er ved at implementere Ungeløftet. Målgruppen for ungeløftet er unge 15-24 årige uden uddannelse og job og formålet er at få de unge i gang på arbejdsmarkedet og give dem muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber.

Den kommunale Ungeindsats i Randers udgøres af Jobcenterets ungeafdeling og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Den opslåede stilling er knyttet til UU’s del af Ungeløftet, der retter sig mod unge, der hverken er i uddannelse, arbejde eller på kontanthjælp. Man bliver således både en del af UU, samtidig med at man samarbejder tæt med Jobcenterets ungeløft-indsats for unge på kontanthjælp.

Det centrale i stillingen vil være at motivere og understøtte sårbare unge til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det kan forventes, at flertallet af de unge har udfordringer af psykisk, social og/eller faglig karakter.

Metodisk baserer Ungeløftet sig på IPS-metoden, der på dansk står for Individuelt Planlagt job med Støtte, der hjælper mennesker med psykiske vanskeligheder eller andre udfordringer med at få og fastholde ordinært arbejde.

IPS adskiller sig fra traditionelle beskæftigelsesindsatser ved sit grundlæggende princip: ”Place first, then train” – hvor man hjælper de unge ud i et job med lønnede timer, og den nødvendige støtte og oplæring gives sideløbende på arbejdspladsen, i stedet for at den unge skal gennem forberedende forløb først. Som noget af det første vil man som nyansat blive uddannet som IPS-konsulent.

Der er tale om en spændende, meningsfuld og udviklende stilling, hvor man skal arbejde med unge med vidt forskellige baggrunde og vilkår. Derfor søger vi en medarbejder med brede kompetencer og erfaring. Mere konkret søger vi efter en medarbejder, der

  • har dokumenteret arbejdserfaring med den ovenfor beskrevne målgruppe
  • har ressourcefokuseret tilgang og kan arbejde motiverende og inddragende
  • er vant til at samarbejde med virksomheder og gerne have prøvet at arbejde med udplacering af personer længere væk fra arbejdsmarkedet
  • kan koordinere indsatser og er fortrolig med tværfagligt samarbejde
  • har en uddannelse, der er relevant i forhold til opgaven
  • har erfaring med implementering af nye projekter
Desuden vil det være en fordel, hvis du har en grundlæggende viden om uddannelsesområdet og gerne også har erfaring med uddannelsesvejledning.

Vi tilbyder
Et spændende, udfordrende og alsidigt job, der skal løfte den særdeles meningsfulde opgave, det er at hjælpe unge mennesker i uddannelse og beskæftigelse.

Det er desuden et arbejde, hvor man kan arbejde selvstændigt og har stor indflydelse på egen hverdag.
Samtidig bliver man del af et stærkt kollegialt fællesskab. UU er en gruppe bestående af 23 erfarne, kompetente og ambitiøse medarbejdere, der er positive og engagerede i at vejlede og støtte unge mennesker. Du vil opleve, at alle har øje for at drage omsorg for hinanden i en til tider hektisk hverdag.

Andet
Ansøgere skal være indforståede med, at der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse og man skal kunne benytte egen bil i arbejdstiden efter regler om tjenestekørsel.

Ansættelsesstart snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og DLF/HK.

Kontakt
Morten Skivild, tlf. 29 34 49 33, mosk@randers.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UU Randers, Sct. Peders Gade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4ba0dc95-5cfc-4de3-b6df-8de890f8ea51

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet