Miljøplanlægger til Randers Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til den grønne omstilling af erhvervslivet i Randers?

I Randers kommune understøtter vi, at erhvervslivet kommer på forkant med den grønne omstilling. Vi sikrer, at miljømyndighedsvaretagelsen skaber synergi mellem en positiv erhvervsudvikling, samt mere og bedre natur, et mindre ressourceforbrug, et rent og sundt miljø samt målet om den klimaneutrale kommune.

Vi har rigtigt travlt i hverdagen og har derfor behov for en ny kollega, som ligesom os, har høje og store ambitioner om at gøre en forskel hver eneste dag.

Om jobbet
Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor du sammen med dine kollegaer og med fokus på by og industri, vil gøre en positiv forskel for udviklingen af en attraktiv bæredygtig kommune, hvor virksomhederne er i front med den grønne omstilling.

Du skal i varierende omfang arbejde med

  • Fremme af grønne omstillingstiltag i industrien og byen herunder cirkulære ressourcekredsløb, grønne indkøb samt klimaforebyggelse (energiomstilling og vandhåndtering) forankret i kommunes klimaservice.
  • Miljøtilsyn hos virksomheder og øvrige by aktiviteter
  • Miljøtilladelser til etableringer, udvidelser og ændringer af industriproduktion, anlæg og byggeri
  • Tilslutningstilladelser af overflade- og spildevand til kloaksystemet
  • Affaldsminimering, øget sortering og affaldstilsyn
  • VVM, habitat- og miljøvurderinger
  • Klagesager vedr. miljøgener fra industri, restauranter mv.

Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor miljøjura, bæredygtighed, digitalisering, offentlig administration, GIS, vidensdeling, kommunikation og formidling.

En endelig fordeling af de anførte opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser. Tilsvarende gælder det, at opgaverne vil variere over tid.

Om vores nye kollega
Du har lyst til at arbejde i en organisation, som har fokus på ”tilladelser til tiden”, en differentieret miljøregulering, klimaservice og udvikling af nye indsatser, der booster den grønne omstilling i erhvervslivet.

Vi forestiller os, at du er uddannet Miljø AC-er eller lignende. Det er en fordel med et godt kendskab til miljø- og energiteknik og tilknyttet lovgivning, bæredygtighed og cirkulær økonomi, grønne indkøb, økotoksikologi og habitatvurderinger.

Erfaring med sagsbehandling inden for miljøbeskyttelsesområdet og/eller erfaring med grøn omstilling i erhvervslivet prioriteres højt.

Derudover skal du kunne
  • yænke i helheder, og skabe løsninger, der fremmer den bæredygtige by og produktion
  • skabe resultater sammen med dine kollegaer, erhvervslivet og borgerne
  • trives med at arbejde i og være projektleder på eksternt finansierede udviklingsprojekter
  • kunne varetage den brede myndighedsrolle omfattende såvel politimandsrollen som servicepartnerrollen
  • arbejde teambaseret, men også selvstændigt og have god gennemslagskraft
  • håndtere flere opgaver samtidigt
  • trives med uforudsigelighed i en travl hverdag
  • være rummelig og fleksibel i forhold til stillingsindholdet
  • have gode it-færdigheder
Vi arbejder teamorganiseret og lægger vægt på, at du er glad for at arbejde i og bidrage til et fællesskab, hvor trivsel, høj faglighed og fælles ansvar for opgaveløsningen er i centrum.

Om os
Som miljø- og naturmyndighed sikrer vi, at klima, miljø, natur og sundhed beskyttes og fremmes i et serviceorienteret og troværdigt samspil med erhvervslivet, borgerne og landbruget forankret i ”tilladelser til tiden” og ”tilsyn, der gør en forskel”. Vores indsatser og projekter fremmer en bæredygtig omstilling af byen, industrien og en øget biodiversitet.

Stillingen er placeret i Team By- og IndustriMiljø, som er en del af Miljø og Natur, der hører under forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik. I teamet løser vi opgaverne i dialog og samspil. Vores bærende værdi er ”fælles ansvar for fælles opgaver”. Vi hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Du vil få positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en sjov historie og et godt grin.

Vi tager udgangspunkt i Udvikling, Miljø og Tekniks værdier om at ”vi finder løsninger, er åbne, kreative og offensive” i vores daglige udvikling.

Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver.

Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på www.randers.dk.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2024.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til principperne i Ny Løn.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Damm på telefon 89 15 18 50, email: jorgen.michael.damm@randers.dk eller Per Eriksen på telefon 89 15 16 84, email: per.eriksen@randers.dk

Ansøgningen
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.

Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest søndag den 19 november 2023 kl.23.59.

Samtaler forventes afholdt den 24 november. 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljø, Natur og Landbrug, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935029

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook