BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af et fagligt stærkt kraftcenter
Mestringsvejleder til Hjernecenter Randers
Vil du udfolde dine neurofaglige kompetencer i et fagligt stærkt og udviklende miljø, så er du måske vores nye kollega.
Om Hjernecenter Randers
Hjernecenter Randers er et veldrevet kraftcenter for voksne med erhvervet hjerneskade. Hjernecentret tilbyder en bred vifte af tilbud og indsatser, bl.a. kompenserende specialundervisning (neuroundervisning og logopædi), mestringsvejledning samt Fremskudt Rådgivning i samarbejde med myndighed. Vi består aktuelt af 8 mestringsvejledere, 1 peermedarbejder, 5 specialundervisere, 1 sekretær og 1 køkkenmedarbejder.
På Hjernecentret er der desuden en lang række frivillige indsatser, og vi prioriterer at borgerne og brugerforeningerne skal opleve Hjernecenter Randers som deres sted, og benytter det til forskellige aktiviteter.
Derudover tilbyder vi en række café- og gruppeforløb samt kurser til både borgere og pårørende. Vi arbejder med et skærpet mestringsperspektiv i indsatserne, hvor inddragelse af borgerne vægtes højt.
Sammen udvikler vi vores tilbud, så de matcher missionen i Randers Kommunes Handicapplan om at understøtte borgerens mulighed for mestring i eget liv og høj livskvalitet. Herunder at yde hjælp og støtte ud fra Randers Kommunes kvalitetsstandard.
Om mestringsvejledning
Mestringsvejlederteamet yder støtte til borgere efter SEL §§85, 82a og 82b.
Som mestringsvejleder arbejder du med målgruppen over 18 år, som har erhvervet hjerneskade. Udover erhvervet hjerneskade kan målgruppen have andre problematikker/ komorbiditet i form psykiatriske diagnoser og misbrug.
Vi tilrettelægger mestringsvejledning henholdsvis som individuel- eller gruppebaseret støtte i enten fysisk eller virtuel kontakt med borgerne.
Mestringsvejledning i fysisk støtteform afholdes fx på Hjernecenter Randers, i borgers hjem eller ved anden relevant lokation.
Som medarbejder hos os skal du kunne se sig selv arbejde ind i alle ovenstående former for støtte til borgerne.
Som mestringsvejleder arbejder du oftest ene, hvilket du skal kunne trives i. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor der er ugentlige personalemøder samt faglig sparring, supervision og faglig udvikling.
Vi har en neuropædagogisk faglig tilgang og arbejder ud fra metoden MI - Den motiverende samtaleteknik.
Vi arbejder ud fra VUM – Voksenudredningsmetoden, og vi dokumenterer i Sensum/Bosted fagsystemet. Vi arbejder med SEL §141 ud fra Mit liv-Min plan.
På Hjernecentret er vi i en faglig udviklingsproces ift. at udføre størstedelen af dokumentationsarbejdet sammen med borgeren. Vi forventer, at du også bidrager ind i denne udviklingsproces.
Vi har et tæt samarbejde med Myndighedsafdelingen, Sundhed- og Omsorgsområdet fx ift. borgere i genoptræning.
Du vil primært arbejde i dagtimerne, dog kan aften og weekendarbejde forekomme.
Vi forventer, at du
- Har en mellemlang videregående uddannelse, fx pædagog, ergoterapeut el lign.
- At du trives i et højt arbejdstempo og et arbejdsliv, hvor ikke to dage er ens.
- Kan befinde dig med at vejlede mennesker i svære livsbetingelser og livsvilkår
- Har neuropædagogisk viden og evner at bruge denne viden i din faglige praksis
- Har erfaring i at arbejde med mennesker med senhjerneskade
- Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring inden for psykiatri og misbrug
- Er skarp på faglig dokumentation, herunder formulering af SMART mål
- Har gode samarbejdsevner og arbejder for at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde
- Trives med at arbejde alene, og er solidt funderet i dit personlige og faglige ståsted, men stadig ser en værdi i teamarbejde, som du også formår at deltage aktivt i
- Formår at arbejde ud fra borgernes individuelle behov indenfor rammerne af støttemodellen
- Har respekt for borgerens eget hjem og kan begå dig i mange typer hjem
- Formår selv at planlægge din arbejdstid
- Tager del i et arbejdsmiljø, der er præget af kollegialt sammenhold, ligeværd og humor
- Kan bidrage til implementering af Handicapplanens mindset og konkrete aktiviteter
Vi tilbyder
- Uddannelse i neuropædagogik
- Uddannelse i MI - Motiverende samtaleteknik
- Sparring og supervision
- En arbejdsplads i udvikling, hvor vi har plads til nye ideer og tanker til vores mange indsatser
- Indflydelse på egne opgaver ud fra filosofien ”frihed under ansvar”
Løn og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.
Stillingen er 35-37 timer med opstart hurtigst muligt, senest 1. oktober 2023.
Yderligere oplysninger
Ansøgere med spørgsmål er velkomne til at kontakte afdelingsleder Mette Birkmose på telefon 28 49 93 91, er ikke at træffe i uge 30 og 31.
Frist
Ansøgningen sendes via linket i stillingsopslaget og ansøgningsfristen er den 16. august 2022.
Samtaler forventes gennemført den 23. august 2023 i tidsrummet kl. 9.00-14.00
Samtaler vil foregå på Hjernecentret.
Hjernecenter Randers
Bakkevej 1, 8920 Randers NV
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Bakkevej 1, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112422
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873923