Vi søger en ny kollega til en alsidig og varieret stilling, hvor du får en vigtig rolle i service og vedligehold af vores maskiner – samt opgaver i vores anlægsgartneri.
Om jobbet
EllenGaard Planteskole & Anlægsgartneri er en virksomhed der spænder bredt indenfor den grønne branche, og du bliver en del af en virksomhed med både anlægsgartneri og maskiner til den grønne branche. Stillingen er bred, og arbejdsopgaverne tilpasses i høj grad årstid og vejr, så der er god variation i hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Service, vedligehold og reparation af vores meget forskellige maskiner
Fejlfinding og reparation ved nedbrud, som opstår løbende over året
Vores maskinpark
Maskinparken er bred og består bl.a. af:
Mindre benzinmaskiner som hækkeklippere, motorsave, pladevibratorer, fræsere, stubfræsere m.m.
Dieselmaskiner som minigravere, minilæssere og traktorer
Biler samt øvrige maskiner, landbrugsmaskiner og redskaber
Større service- og vedligeholdelsesopgaver udføres primært uden for højsæson – typisk i vinterperioden, mens akutte reparationer klares, når de opstår.
Højsæson
I højsæsonen vil dit arbejde overvejende bestå af:
Forefaldende arbejde i vores anlægsgartneri med opgaver inden for hele branchen
Kørsel med maskiner som minigraver, minilæsser m.m.
Praktiske opgaver og hjælp til kollegaer på tværs af virksomheden
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har en baggrund som mekaniker, entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker – eller lignende
Har erfaring med service og reparation af maskiner
Gerne har kendskab til den grønne branche eller entreprenørbranchen og erfaring med maskinkørsel
Trives med en varieret hverdag og er fleksibel i forhold til opgaver
Kan arbejde selvstændigt, men også fungerer godt i et team
Det tilbyder vi
Et godt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og hjælpsomme kollegaer
Varierende og spændende opgaver – få dage er ens
En bred maskinpark, der gør arbejdet nemmere og mere effektivt
Mulighed for indflydelse og udvikling i jobbet
Løn efter aftale og kvalifikationer samt pension og ordnede forhold
Et stærkt socialt fællesskab, hvor trivsel og sammenhold prioriteres
Hver fredag samles hele teamet – både fra planteskole og anlægsgartneri – til en hyggelig stund med øl, vand og kage
Læs mere om virksomheden på www.ellengaard.dk
Har opslaget vakt din interesse, hører vi gerne fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
EllenGaard Planteskole og anlægsgarteneri v/Hans Ulrik Faurschou, Viborgvej, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/617fdf29-7171-400f-92b4-da9028a60bb4