Medicinsk Sengeafsnit A søger sygeplejersker, på Regionshospitalet i Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er ikke bare et sengeafsnit, men et hold og et team, som står sammen og løfter i flok. Vi hjælper hinanden, da vi til sammen kan meget mere.

Vi er Regionshospitalet Randers' største medicinske sengeafsnit med 35 sengepladser med en gennemsnitlig liggetid på 4-5 døgn. Geriatri er vores største speciale, men vi har også patienter fra endokrinologi, infektionsmedicin og intern medicin. Vi elsker at vores arbejdsdage består af mange forskellige opgaver, men at patienterne som helhed er i fokus og ikke blot deres sygdomme. Arbejdsopgaverne veksler hele dagen – vores geriatriske patienter har ofte behov for en del hjælp til ADL, men fordi de også har et stort behov for kommunal hjælp, består en stor del af vores arbejde, at sikre den gode overgang mellem hospital og hjemmet. Vi sætter stor ære i, at patienterne ikke bliver kastebold mellem to sektorer, men at vi arbejder sammen med vores samarbejdspartnere i kommunerne. 

En typisk dag på MSA:

Vores sengeafsnit er en lang gang, som rent praktisk bliver inddelt i to teams. I hvert team arbejdes der i makkerpar eller triogrupper, så man altid ved, hvor man kan hente hjælp og sparring. Vi arbejder som udgangspunkt med tildelt patientpleje, således alle selvstændigt står for patientpleje, medicin, stuegang og udskrivelser.

Du vil blive en del af en blandet personalegruppe, med erfarne/nyuddannede, yngre/ældre og mange forskellige faggrupper. Vi har i løbet af året både sygeplejestuderende og social- og sundhedselever og er ikke blege for at prale af vores store studieunit, hvor alle deltager i daglig vejledning i samarbejde med vores to kliniske vejledere og to oplæringsvejledere.

 

Mød nogle af dine kommende kollegaer, og høre hvad de siger om MSA – klik på linket eller følg os på instagram:

                             Medicinsk sengeafsnit A (@regionshospitalet.randers.msa) • Instagram-billeder og -videoer

                             https://region-midtjylland.23video.com/secret/76014042/d4381a4e6b1ce5f176c35c96b72f6a72

Det praktiske:

  • Fast stilling på 37 timer/ugen eller andet efter aftale.
  • Start 1. december 2023 eller 1. januar 2024.
  • Weekendarbejde hver 2., 3. eller 4. uge.
  • Mulighed for stor indflydelse på egen vagtplanlægning – MyPlan.
  • Helligedage fordeles efter pointsystem – alle ønsker og har medindflydelse.
  • Sommerferie fordeles i fællesskab.
  • Mulighed for individuelle hensyn.
  • Fleksibilitet i møde og gå tider.
  • Hovedsagelig 8-timers-vagter, men mulighed for andet efter ønske.
  • Du skal have gode mundtlige og skriftlige danskevner.

Introduktionen:

Du vil få tilsendt et introduktionsprogram før din start. Deri vil du modtage forskellig nyttig information, en præsentation af Medicinsk Afdeling samt din vagtplan for den første periode. I løbet af de første to uger vil du blive introduceret til arbejdsgangene og opgaverne i sengeafsnittet. Du vil få tildelt en mentor, som vil være medansvarlig for din introduktion og oplæring. Den første tid får du dagligt udpeget en makker, som du vil være i tæt samarbejde med, så du hele tiden har en bag dig. 

Vi er bevidste om, at du kan være uddannet eller have erfaring fra andre områder, derfor vil vi i samarbejde med dig sikre, at du får den oplæring og information, du har behov for. 

Vores introduktionsprogram strækker sig over mindst et år. De første måneder er pakket med meget af det, men derfra vil der løbende være undervisning for at sikre du kan blive ved med at udvikle dig.

Du kan forvente følgende i dit introduktionsprogram:

  • Undervisning i vores medicinske specialer.
  • Undervisning med simulation i akutte medicinske tilstande samt brug af TOKS og ABCDE.
  • Introduktion og undervisning til stuegang.
  • Bed-side oplæring.
  • Introduktion til det tværfaglige samarbejde.
  • Basal sygepleje via undervisning og simulation.
  • Introduktion til Medicinsk Afdeling, herunder arbejdet med arbejdsmiljø og patientsikkerhed.
  • Fælles introduktion til Regionshospitalet Randers.
  • Undervisning i vores elektroniske systemer (MidtEPJ og Klinisk Logistik).
  • Oplæring og undervisning i samarbejde med vores klyngekommuner, herunder oplæring i udskrivelse af patienter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
oversygeplejerske Sofie Bossen på sofbos@rm.dk eller oversygeplejerske Annette Baagø på antfrd@rm.dk eller telefon: 3071 3702
 

Du skal påregne, at den første måned er ret fastlagt på grund af introduktionsprogrammet.

Sidste frist for ansøgning er den 27. november 2023.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook