Medarbejder til Randers Krisecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende stilling på Randers Krisecenter

Medarbejder til Randers Krisecenter

Randers Krisecenter søger en medarbejder til arbejdet med familier og børn.
Stillingen er på 34 timer ugentligt. Ansættelsen vil være pr. 1. august eller hurtigst muligt derefter.

Randers Krisecenter er i henhold til service lovens § 109 et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder med plads til 14 kvinder og deres medfølgende børn. Krisecentret har plads til 24 børn. Vi tilbyder udover døgnophold en bred vifte af ambulante rådgivningsforløb og efterværn til kvinder som efter fraflytning fra Krisecenter bosætter sig i Randers Kommune.

Randers Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune og indgår i tæt samarbejde med centrene under familieområdet i Randers Kommune.

Vores kommende kollega skal i tæt samarbejde med krisecentrets børne- og ungepædagog medvirke til at skabe et fast holdepunkt og skabe tryghed for børnene under krisecenteropholdet. Du skal dels via børnesamlinger, børnemøder, leg og samvær arbejde med de oplevelser som har betydet at familien er kommet på krisecenter.

Udover at du vil indgå i teamsamarbejdet på Krisecentret, skal du i samarbejde med familien stå for kontakten til skole, daginstitution og sundhedspleje og deltage i samarbejdsmøder.

Arbejdet indeholder også, at passe krisecentrets børn, når en kvinde har samtale samt at stå for afholdelse af arrangementer for husets beboere.

Indsatsen foregår under familiens ophold og sker gennem individuelle samtaler, gruppeforløb og tilstedeværelse på Krisecentrets fællesarealer.

Arbejdet indeholder en del praktisk/pædagogisk arbejde sammen med husets beboere og øvrige kolleger. Herudover skal du afholde visitationssamtaler med nye familier og indskrive dem på Krisecentret.

Dit arbejde vil indebære, at du dagligt fører elektronisk journal, samt bidrager ved udfærdigelse af skriftlige underretninger, udtalelser og krisecenterfaglige erklæringer.

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk grunduddannelse
  • har gode skriftlige kompetencer
  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik
  • har viljen og evnen til at varetage praktiske opgaver
  • ser lige så stor værdi i at møde kvinder og børn på fællesarealerne som i individuelle samtaler
  • er bevidst om hvad arbejdet med kvinder og familier i krise, kan skabe af egne mulige reaktioner og er villig til at arbejde med egne blinde pletter i et fællesskab med dine kolleger

Det er en fordel, at du:
  • har erfaring i at arbejde med familier i krise
  • har erfaring med målgruppen
  • har viden og erfaring i at arbejde sensorisk og kropsligt med traumer i kroppen.

I din ansøgning bedes bl.a. fremgå hvorledes følgende kommer til udtryk i dit arbejde:
  • at arbejde relationelt med kvinden/børnene på husets fællesområder
  • at arbejde ud fra en anerkendende og relations- og ressourceorienteret tilgang
  • at reflektere over egen faglighed og etik

Vi tilbyder:
  • En kollegagruppe med specialviden i arbejdet med voldsudsatte
  • En arbejdsplads med stor arbejdsglæde og engagement
  • En arbejdsplads med fokus på værdien i de gode fortællinger og plads til de gode grin
  • Vagtplan med skiftende arbejdstider og med en fast ugentlig aftenvagt til kl. 22.30
  • Weekendvagt (lørdag og søndag) hver 6. weekend
  • En udfordrende og uforudsigelig hverdag
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Grundig introduktion til krisecentrets kerneopgave
  • Kollegial mentorstøtte de første tre måneder

Ansøgningsfrist:
Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelser og udtalelser sendes via Randers kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest fredag den 1. juni 2023.

For yderligere oplysninger henvises til krisecentrets ansættelsesudvalg som består af Martha Petersen, Annette Mikkelsen, Lone Reintoft og Hanne Wardinghus Rugholm på tlf. 89 15 49 90.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne– og straffeattester.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

RANDERS KRISECENTER, Markedsgade 5, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/110641

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook