Medarbejder med erfaring i fundraising til Psykiatriens Hus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejdet med udsatte borgere, og har du særlige kompetencer inden for at skabe indsatser, der når unge og minoriteter? Er du samtidig en dreven fundraiser med et tredje ben stærkt plantet i metodeudvikling. Er det dig, så læs videre! Du kan være vores nye kollega i Psykiatriens Hus Randers.

Om os
I Center for Psykiatri og Socialt Udsatte, hvor Psykiatriens Hus er forankret, arbejder vi recovery-understøttende for at bistå vores borgere i deres unikke recovery-proces. Vi arbejder hen i mod at Psykiatriens Hus skal være en central aktør i midten af centret, hvor vores indsatser, udviklingstiltag og samarbejde ofte begynder. Psykiatriens Hus er et sted i udvikling med kommende fokus på strategisk samskabelse og faglig udvikling, og det er her, du vil være placeret og arbejde ud fra.
Stillingen er todelt; din tid vil blive fordelt mellem fundraising-opgaver, herunder metodeudvikling og implementering. Den anden del har fokus på at arbejde med at nå ud til en større del af de borgere, vi ikke er i kontakt med, men som oplever mistrivsel. Herunder særligt de unge og minoriteter, der oplever stigmatisering, mangel på samhørighed og støtte pga. psykiske udfordringer.

Opgaver
Dine hovedarbejdsområder vil være:

  • Skabe og iværksætte indsatser og aktiviteter målrettet særligt unge.
  • Samarbejde tværfagligt for at skabe de mest effektive og inkluderende indsatser og aktiviteter.
  • Fundraising og metodeudvikling.
  • Koordinere kommunikation med forskellige interessenter, herunder afrapportering og løbende opfølgning.
Vi forventer, at du har:
  • En pædagogisk eller socialfaglig baggrund med erfaring med de beskrevne opgaver og du har eventuelt en akademisk overbygning.
  • Erfaring med metodeudvikling og implementering inden for socialt arbejde.
  • Omfattende erfaring og succes med fundraising.
  • Erfaring med indsatser og aktiviteter rettet mod unge og andre udsatte borgere i kommunen.
  • Kan arbejde i en politisk styret organisation med mange interessenter og grænseflader.
  • Faglig viden om og interesse for recovery indenfor en social og kontekstuel forståelsesramme.

Det vil være en fordel, hvis du også har
  • Erfaring med eller interesse for at arbejde tættere med civilsamfundet.
  • Et godt netværk og er god til at bygge bro til civilsamfundet og andre interessenter.
  • En konstruktiv tilgang til opgaver og samarbejde i teams med forskellige fagligheder.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2023.

Ansøgningsfrist
Den 19. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt den 25. oktober 2023.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Psykiatriens Hus Randers, Marie Padkjær, på telefon 29 44 75 12.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917319

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook