BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig elektronikfagtekniker - eller har du en anden relevant baggrund som tekniker med produktion af elektronik? - og har du erfaring og lyst til at arbejde med produktion af hardwareløsninger til miljø- og mejeribranchen? Så er det dig vi mangler til et spændende job hos POUL TARP!
JobbetProduktionsteamet, som du vil indgå i, omfatter 5-6 kolleger, der har tilsvarende baggrund. Du vil deltage fra start til slut i produktionen af velkendte og velafprøvede produkter af høj kvalitet, hvor der foreligger god dokumentation på alle enheder. Du vil arbejde i et rent, støjfrit og åbent produktionsmiljø.
Arbejdsopgaver:
- Montere og samle forskellige egenudviklede elektroniske computere, el-kasser, printer og kabelsæt m.v. med efterfølgende softwareopdatering, test og fejlfinding
- Samarbejde med ingeniører, øvrige teknikere og produktionsfolk for at sikre en høj kvalitet i alle produkter, og at de opfylder kundernes specifikationer
- Løbende sikre kvaliteten ved at følge dokumentation/manualer og tekniske specifikationer
- Lejlighedsvis fejlfinding og reparation af eksisterende produkter
- Bidrage til at optimere egne og kollegers produktionsproces, fx med input til håndtering af emnerne
Mødetiderne er mandag - torsdag 08.00-16.00, og fredag 08.00-15.30, med mulighed for flextid.
POUL TARP ønsker i høj grad at tilpasse jobbet til den enkelte medarbejder, så de sikres både faglig og personlig udvikling.
Om digVi forventer, du har en relevant baggrund som fx elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker eller tilsvarende og gerne et par års erfaring med produktion af elektronik - herunder lodning, samling og testning.
Herudover:
- Du arbejder selvstændigt og fokuseret med dine egne opgaver, men trives samtidig med at samarbejde med dine kolleger
- Du har stor omhu i dit arbejde med fokus på at producere kvalitetsprodukter
- Du har en problemløsende og nysgerrig tilgang til eventuelle tekniske udfordringer
- Du er mødestabil, går op i dit arbejde og er produktiv
- Taler, skriver og læser dansk - og læser og forstår engelsk
Et selvstændigt job i et mindre produktionsteam. Du vil blive en del af et erfarent team i en moderne og velfunderet ingeniørvirksomhed, hvor der er "højt til loftet", en flad organisationsstruktur og gode muligheder for at påvirke din egen arbejdsdag. Månedsløn og ansættelsesforhold på funktionærlignende vilkår aftales efter kvalifikationer.
MatchMind A/S varetager rekrutteringsprocessen, og hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Buch-Jepsen på 30 21 45 30.
Er det lige et job for dig? Så send straks en ansøgning og CV via linket til højre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
POUL TARP A/S er en højt specialiseret dansk virksomhed, som siden begyndelsen i 1976 har specialiseret sig i at udvikle og producere intelligente software- og hardwareløsninger til renovations- og mejeribranchen. Løsningerne omfatter måle- og pumpesystemer til mælketankbiler, vægt- og ID registreringssystemer til renovationskøretøjer, dataopsamling og datakommunikation inden for affaldshåndtering samt betalingsanlæg og adgangskontrolsystemer.
Virksomheden er inde i en positiv udvikling og har fx i 2022 dels opkøbt Dan-Transducer, som er forhandler af europæisk producerede vejeceller og indikatorer til alle vejeopgaver, dels opkøbt den konkurrerende virksomhed GEA Diessel's afdeling inden for måle- og pumpesystemer til tankbiler. Udviklingen samt service- og salg videreføres som TARP Diessel, der har egen service- og salgsafdeling i Irland.
POUL TARP A/S er en stabil familieejet og ejerledet virksomhed som i dag beskæftiger ca. 60 medarbejdere, heraf størstedelen i Danmark.
Læs mere på www.tarp.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MatchMind A/S, Gasværksvej 30 B, st., 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://matchmind.dk/ledige-jobs?hr=show-job/160572&linkref=132084&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900072