Maskinfører søges til ressource- og genbrugsvirksomhed i Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos DB Ressourcer ApS søger vi en maskinfører på fuld tid til at drifte materialehåndteringsmaskiner heriblandt gummiged og gravemaskiner. DB Ressourcer ApS er en vækstende virksomhed, hvor bæredygtighed er i centrum. Vi beskæftiger os med håndtering, behandling og genbrug af forskellige typer affald og ressourcer fra erhverv af både offentlig og privat karakter. For at vi kan udføre vores samfunds- og klimakritiske arbejde, er vi afhængige af dygtige medarbejdere, der kan sørge for drift og vedligehold af vores maskinpark. Som maskinfører i DB Ressourcer ApS vil du derfor være en helt central del af organisationen. Dine primære opgaver vil bestå af:

• Kørsel med forskellige gravemaskiner og gummiged
• Betjening af neddeleranlæg og sorteringsanlæg
• Læsning af færdigbehandlede varer på lastbiler
• Vedligeholdelse og rengøring af maskinel og anlæg
• Diverse ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du har erfaring med diverse entreprenørmaskiner. Det, vi vægter højest hos en eventuel kandidat, er værdier såsom vilje, gåpåmod og omstillingsparathed. Hos os vil du få en udfordrende og spændende hverdag, hvor du vil have en stor grad af ansvar og indflydelse på forretningen. Af den grund forventer vi også, at al maskinel bliver behandlet, som var det ens eget. Kan du se noget af ovenstående i dig selv, tilbyder vi derimod en stilling med:

• Ordnede arbejdsforhold og vilkår
• Løn efter kvalifikationer
• En hverdag med højt til loftet og med frihed under ansvar
• Mulighed for personlig og professionel udvikling
• Fokus på gode sociale forhold og relationer

Send venligst ansøgning med CV via e-mail til mikkel@dbressourcer.dk. Ansøgningsfrist er når vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Samtaler vil blive afholdt løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 2625 7600 eller via ovenstående mailadresse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DB Ressourcer ApS, Brødstedlundvej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook