Marianne har skabt en unik kombination af socialt samvær og shopping: "Her er der liv og glade dage"

Foto: Klarissa Modetøj . Klarissa Modetøj sælger tøj til kvinder i alle størrelser.
Profilbillede
dato

Klarissa Modetøj er en tøjforretning, der har eksisteret i Randers siden 2015. Indehaver Marianne driver virksomheden i rolige omgivelser med plads til alle. 

Med en afslappet atmosfære og private kundeaftener er Klarissa Modetøj blevet til mere end bare en butik. Ejer Marianne har skabt et unikt koncept, der kombinerer shopping med hygge og en personlig oplevelse. Tøjforretningen, der sælger kvindetøj til enhver smag, befinder sig på Mirabellevej i Randers. Marianne forklarer, at hun sørger for rolige omgivelser, der giver plads til kundernes behov. 

“I min butik er der en afslappet stemning. Vil mine kunder gerne have hjælp, er jeg der for dem. Mange foretrækker at gå og se på tøjet selv, og så spørger de bare, hvis de har brug for assistance. Der er plads til det hele.”

“Hos mig er der altid kaffe på kanden. Når mine kunder kommer og har manden med på shoppetur, napper manden som regel sofaen og en kop kaffe, mens konen kigger og prøver tøj," fortæller Marianne. 

Passion for mode
Rejsen mod at blive det firma, Klarisse Modetøj er i dag, har været fyldt med spændende oplevelser for Marianne. Efter at have uddannet sig inden for tøjbranchen tilbage i 1989, arbejdede hun inden for elektronikindustrien og med kantinedrift i mange år. 

I 2015 besluttede hun at vende tilbage til sin passion for mode og startede Klarissa Modetøj i et lokale hjemme i privaten. Siden da er udviklingen gået stærkt for Klarissa Modetøj.

"Da Corona viste sit skumle ansigt, måtte jeg i større lokaler, for at kunne have åben. Det resulterede i, at butikken flyttede på Mirabellevej 9, 8930 Randers NØ, hvor jeg fik et stort lokale med plads til folk. Til start havde jeg tøj i str. 36 til 44 og forhandlede 4 mærker. I dag har jeg lækker mode til kvinder i str. 36 til 56, og har pt 15 forskellige mærker samt tilknyttet webshop," forklarer Marianne.

En anderledes tøjbutik
Marianne har skabt et unikt koncept, der skiller sig ud, og udover de faste åbningstider arrangerer hun private kundeaftener, hvor folk kan shoppe og hygge sig i afslappende omgivelser. Hun sørger endda for, at kaffe og kage er på husets regning.

Klarissa modetøj hviler ikke på laurbærrene. I maj 2023 tog Marianne 4 nye mærker under sine vinger, samt shoppen Nora og Frække Frode, og arbejder på at lancere en fælles webshop i en nær fremtid.

I slutningen af september flytter butikken til Mariagervej nr. 91. Indtil da vil butikken stadig være åben på Mirabellevej 9. 

Du kan besøge Klarissa Modetøj på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: KLARISSA MODETØJ

Seneste på facebook