BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del at en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed vægtes højt? Ønsker du en spændende hverdag med afvekslende opgaver og fleksibilitet? Så er det måske dig, der bliver vores nye kollega.
Vi søger to logopæder, da to af vores gode kollegaer starter nye kapitler i deres liv.
Vi inviterer indenfor til åbent hus, hvor interesserede kan se vores dejlige arbejdsplads til en uforpligtigende fremvisning og snak om arbejdet som logopæd i PPR Randers. Det sker onsdag den 10. april mellem kl. 14.30 og 15.30. Se oplysninger længere nede i annoncen.
Vi tilbyder dig
- Et grundigt introforløb til PPR og vores forskellige arbejdsopgaver
- Fagligt sparringsforum en gang om måneden, hvor der anvendes supervisionsmodeller
- At blive en del af et fast tværfagligt områdeteam og et monofagligt med 13 logopæder
- Et spændende og afvekslende job med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen
- Mulighed for at specialisere sig i faglige interesseområder f.eks. stemmeområdet eller stammeområdet. Faglig profil for stemmeområdet er uddybet i jobprofil til børnestemmespeciale.
- Et hyggeligt 3-4 mands kontor med fast kontorplads
- Et fagligt stærkt og anerkendende miljø, hvor faglig udvikling vægtes højt
- Mulighed for at deltage i relevante faglige netværk
- En arbejdsplads, hvor positiv indstilling, humor og tillid er bærende elementer
Du vil blive en del af et dynamisk PPR med et højt fagligt niveau og engagerede og dygtige kollegaer. Vores opgaver omfatter blandt andet
- Praksisnær undervisning, rådgivning og vejledning af barnets netværk, f.eks. forældre og fagprofessionelle
- Udarbejdelse af handleplaner, målsætning og analyse for den logopædiske intervention
- Udredning og undervisning af børn/unge
- Udvikling af nye indsatser der har til formål at sikre, barnet får den bedst mulige understøttelse, F.eks. har vi digitale lydopmærksomhedskurser og sprogkurser rettet mod forældre og pædagoger.
- At indgå i tværfaglige fora
- Arbejde i interne sprogindsatser til børn med specifikke tale/sprogvanskeligheder, hvor vi har udviklet et koncept, som inddrager forældre og pædagoger som aktive medspillere
- Udvikling af konceptet Klog med Sprog i samarbejde med biblioteket og dagtilbud.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelse fx bachelor/ cand.mag. i audiologopædi eller pædagogisk professionsbachelor kombineret med relevant diplomuddannelse
- Er fagligt velforankret, udviklingsorienteret og engageret og holder dig opdateret omkring den logopædiske udvikling
- Kan omsætte din faglighed til praksisnær sparring, rådgivning og undervisning
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og tværfagligt
- Er engageret, iderig og interesseret i at være med i den fortsatte udvikling af et bredt spektrum af logopædiske tilbud
Logopædernes arbejde har den tidlige indsats som primært fokus. Logopæderne bidrager derfor forebyggende ind i sager, så professionelle og forældre får redskaber og handlemuligheder til at støtte barnet så tidligt i barnets liv som muligt.
Vi arbejder både direkte i dagtilbud og på skoler f.eks. med aktionslæringsforløb og i mere specialiseret individuel bistand, gruppebaserede indsatser og behandling, som foregår i Center for PPR. Vi laver også undervisningsforløb for fagprofessionelle og forældre i f.eks. sprogopmærksomhed, lydopmærksomhed og Tegn Til Tale.
Om arbejdspladsen
Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Randers er en forebyggende enhed med følgende overordnede formål:
- At understøtte dagtilbud og skoler i at skabe inkluderende udviklings- og læringsmiljøer
- At støtte forældre i at skabe gode rammer for deres barns udvikling
Center for PPR er organiseret under Familieområdet i Randers Kommune. PPR har følgende fagpersoner ansat: Psykologer, fremskudte socialrådgivere, logopæder, fysioterapeuter, læsekonsulent og administrativt personale. Vi er i alt 60 medarbejdere.
Åbent hus onsdag den 10. april 2024 mellem kl. 14.30-15.30
Vi inviterer indenfor til en uforpligtigende fremvisning og snak om arbejdet som logopæd i PPR Randers. Mød op på Gl. Stationsvej 9, 2. sal th. den 10. april mellem kl. 14.30-15.30. Tilmelding er ikke nødvendig.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 18. april 2024.
Udvælgelse den 19. april 2024.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 23. april 2024 mellem kl. 14.00-18.00.
De to stillinger er på 37 timer pr. uge med forventet start den 1. juni 2024 eller snarest derefter.
Yderligere information
Se mere på www.ppr.randers.dk.
Ansættelsesstedet, se kort
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksen og lokal forhåndsaftale.
Vil du vide mere om jobbet, kan du henvende dig til afdelingsleder for logopæder, fysioterapeuter og voksenområdet Gry Dalsgaard på telefon 29 26 52 35 eller logopæd Lene Damborg Andersen på telefon 21 31 11 35.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pæd. Psykologisk Rådgivning, Gl Stationsvej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018487