Ligesom mange familier har den samme læge gennem livet, vælger flere også at have én fast fotograf. Hos LindFoto handler det om relationer, genkendelighed og billeder, der følger familien gennem livets små og store øjeblikke.
En fotograf, der følger familien gennem årene
Hos LindFoto er tanken enkel: én fotograf, som kender familien og følger med, når livet udvikler sig. Det kan være de første familiebilleder, senere dåb, konfirmationer og bryllupper - og alt det midt imellem. Når den samme fotograf står bag kameraet år efter år, skabes der en tryghed og kontinuitet, som kan ses i billederne.
Dirch, som står bag LindFoto, arbejder primært med helt almindelige familier, der ønsker naturlige og ærlige billeder, f.eks. til gaver eller til hjemmet. Her er der ikke tale om opstillede koncepter, men om billeder, der passer til den enkelte familie og deres hverdag.
Tid, tålmodighed og plads til børn
En af LindFotos store styrker er arbejdet med børn. Der bliver altid sat god tid af, og fotograferingen foregår på familiens præmisser. Tålmodighed og ro er en naturlig del af processen, så både børn og voksne føler sig trygge foran kameraet.
”Det er vigtigt, at der ikke bliver stresset igennem. Billederne bliver bedst, når der er plads til pauser og til, at børnene kan være sig selv,” fortæller Dirch.

Ingen faste pakker, kun det, familien ønsker
LindFoto arbejder uden faste pakkeløsninger. I stedet betaler kunderne kun for præcis de billeder, de ønsker. Det giver frihed til selv at vælge antal, størrelser, farver og udtryk, og mulighed for at sammensætte en løsning, der passer til familiens behov.
Undervejs i processen kan familien følge med, komme med input og justere, hvis der er noget, de ønsker anderledes. Dialogen er en vigtig del af samarbejdet, og målet er altid det samme: at familien går hjem med billeder, de er oprigtigt glade for, også mange år senere.
Vil man høre mere om LindFoto eller booke tid, kan man besøge virksomhedens hjemmeside eller finde LindFoto på Facebook.