Blå Bog
40-årige Lene Prip-Sørensen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Randers Kommune. Lene er født og opvokset i kommunen og er i dag bosat på en gård i Hald.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Er opstillet i Nørhald-Havndal, hvor der er stor opbakning og meget hjælp at hente, hvilket jeg er meget taknemmlig for. Her betyder fællesskab og engagement meget.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg ønsker at få indflydelse på den kommune som mine 4 børn vokser op i, og være med til at få Randers i en mere liberal retning, hvor der tages afsæt i det enkelte menneske fremfor systemet. Hvor frihed og det frie valg giver den enkelte familie flere muligheder.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Vil bl.a. arbejde for:
- Dagtilbud med særlige profiler eks. idræt, musik, natur samt pasningsmuligheder i lokalområdet.
- Bæredygtighed i børnehøjde herunder Unesco skoler
- Grundlæggende ændring af jobcenteret – mindre kontrol mere tillid
- Bedre forhold for at drive virksomhed i Randers Kommune
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Det afhænger jo af hvem der ellers bliver valgt ind og hvordan konstitueringen bliver, men personligt vil jeg prioritere dagtilbudsområdet med mulighed for pasning i lokalområdet samt øge muligheden for at kunne vælge dagtilbud med særlige profiler eks. natur, idræt og musik.
Hvad er dine fritidsinteresser?
Fritid er der ikke meget af, men jeg er spejder og sætter stor pris på friluftslivet, en interesse som jeg deler med mine børn. Dertil har jeg netop taget jagttegn, så det kommer der nok også til at gå mere tid med.