Legeskib til sommerferiebørn

Profilbillede
dato

D. 22.-24. juli kan børn i alle aldre blive en del oplevelser rigere, når Legeskibet gæster Randers Havn. Skibet byder på aktiviteter for både små som store børn. Her vil der være masser af oplevelser ombord på skibet, men bestemt også til vands for de børn, der har mod på dette. Her kan hele familie få sig rørt – helt gratis - og tilmed skabe skønne ferieminder.

Sommeren indbyder ofte til spændende oplevelser i det fri. Det er der her rig mulighed for, hvis du og din familie vælger at træde om bord på Legeskibet. Det er gratis, det er sjovt, og så er det med fokus på at få sig rørt.

Både fælleslege og sømandsdans er på menuen, når skibets mange legematroser viser vejen til en dag fyldt med aktivitet ombord på skibet, men i høj grad også i vandet.

Sammen i bevægelse

Legeskibet er i juli måned på togt rundt omkring i de danske farvande, inden det d. 22. juli inviterer indenfor på havnen i Randers – i hele tre dage, fra kl. 10-17, står den på masser af bevægelse for børn i alle aldre.

Bag togtet ”Sammen i bevægelse” står navne som DR, DGI, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts Forbund – fokus er her på aktiviteter og fællesskab. 

Randers havn bliver rosinen i pølseenden – sidste stop på en tur med i alt seks havne. Øvrige byer på listen er Skælskør, Nykøbing Falster, Holbæk og Helsingør. Bliv matros for en dag og få pulsen lidt op sammen med legematroserne på Legeskibet.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook