Ledig stilling som logopæd med fokus på voksenstemme- og stammeområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed vægtes højt? Ønsker du en spændende hverdag med afvekslende opgaver og stor fleksibilitet? Så er det måske dig, der bliver vores nye logopædkollega.

Vi søger en logopæd til vores voksenstemme og- stammeområde.

Det logopædiske arbejdsområde
Du vil være den gennemgående logopæd på voksenområdet. Den primære arbejdsopgave er på voksenstemme og en mindre del voksenstammeområdet, hvor du bliver en del af vores specialiserede logopædteams, som går på tværs af voksen- og børneområdet.

Arbejdsopgaverne på voksenstemmeområdet foregår i samarbejde med en erfaren fysioterapeut. Der kan også forekomme tværfagligt samarbejde med psykolog. De stemmeproblematikker, som vi typisk ser, er nedsat stemmekraft, hæshed, stemmeknuder eller arvæv efter operation. Det kan dreje sig om smerter og spændinger i kroppen relateret til det aktuelle, men mange har også flere andre problemstillinger, hvorfor problematikken ofte er kompleks og sammensat.

Dine opgaver består af udredninger og gennemførsel af forløb tilpasset den enkelte borger samt deltagelse i relevante regionale fagnetværk.

Vi tilbyder dig

  • et grundigt introforløb til voksenområdet, PPR og vores forskellige arbejdsopgaver
  • at du bliver en del af vores tværfaglige stemmeteam og stammeteam
  • mulighed for at specialisere dig i faglige interesseområder på voksenstemmeområdet og stammeområdet
  • at deltage i relevante regionale faglige netværk
  • et stort mulighedsrum for at præge stemmearbejdet, da vi er optaget af, vores indsats tilpasses efter behov
  • et fagligt sparringsforum en gang om måneden, hvor der anvendes supervisionsmodeller
  • at blive en del af et dynamisk PPR med et højt fagligt niveau og engagerede og dygtige kollegaer
  • et spændende og afvekslende job med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen
  • et fagligt stærkt og anerkendende miljø, hvor faglig udvikling vægtes højt
  • en arbejdsplads, hvor positiv indstilling, humor og tillid er bærende elementer
Vi ved, at ingen ansøgere kan det hele – men vi vil i ansættelsesudvalget kigge efter følgende evner og egenskaber:

Vi forestiller os, du
  • har en relevant uddannelse fx bachelor/ cand.mag. i audiologopædi eller pædagogisk professionsbachelor kombineret med relevant diplomuddannelse
  • har en særlig interesse og kompetencer indenfor voksenstemmeområdet og stammeområdet
  • er fagligt velforankret, udviklingsorienteret og engageret og at du holder dig opdateret omkring den logopædiske udvikling
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og tværfagligt
  • er engageret, idérig og interesseret i at være med i den fortsatte udvikling af et bredt spektrum af logopædiske tilbud
  • har en interesse i at arbejde i tværfaglige teams

Om arbejdspladsen
I 2012 hjemtog Randers Kommune varetagelsen af børn og voksne med stemmevanskeligheder.
I Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Randers løser vores tværfaglige stemmeteam derfor opgaver på både børne- og voksenområdet.

PPR er organiseret i Børn og familieafdelingen i Randers kommune.
PPR har følgende fagpersoner ansat: Psykologer, fremskudte socialrådgivere, logopæder, fysioterapeuter, læsekonsulent og administrativt personale. I alt 60 medarbejdere.

Ansøgningsfrist den 14. august 2024.

Samtaler forventes afholdt den 21. august 2024.


Fortrolighed
Ansættelsesudvalget har tavshedspligt og dette tager vi alvorligt. Derfor kan du kontakte os og søge i al fortrolighed.

Du er velkommen til at komme til kaffe

Vi inviterer indenfor til en uforpligtigende kop kaffe og snak om arbejdet som logopæd i PPR Randers. Ring til afdelingsleder Gry Dalsgaard på telefon 29 26 52 35.

Vil du vide mere om jobbet fra en kommende kollega, kan du også rette henvendelse til fysioterapeut Marit Green på telefon 29 26 52 86.

Stillingen er på 31 timer/uge med ansættelse snarest mulig eller med start den 1. oktober 2024.

Yderligere information:
Se mere på www.ppr.randers.dk.

Ansættelsesstedet, se kort

Løn - og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (31-31 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Pæd. Psykologisk Rådgivning, Gl Stationsvej, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073550

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook