BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk- og engelsklærer søges til Korshøjskolen
Da en af vores dygtige dansklærere går på efterløn, søger vi en dedikeret dansklærer til vores indskoling og mellemtrin, der i kommende skoleår kan undervise i dansk i vores to 1. klasser samt engelsk i indskoling og mellemtrin. Andre skolefag kan også på sigt komme i spil.
Det er vigtigt for os, at du har en anerkendende og styrkebaseret tilgang til alle elever, og at du har nemt ved at skabe nære relationer til både elever, forældre og kolleger.
Korshøjskolens værdier er MOD, MANGFOLDIGHED, FÆLLESSKAB OG BEGEJSTRING, og du skal være indstillet på at sætte særligt fokus på disse værdier i dit arbejde.
Du skal have lyst til at undervise elever med forskellige forudsætninger og til at indgå i et tæt teamsamarbejde. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at din undervisning bygger på tryghed, fællesskab og tydelig faglig udvikling.
Korshøjskolen er en 1-2-sporet og afdelingsopdelt folkeskole med elever fra 0.-9. kl. I alt 321 aktive og skønne elever, hvoraf 8 går i en specialklasse for udskolingselever.
Skolen har også en SFO med ca. 80 børn.
Der er ansat 29 lærere og børnehaveklasseledere, 8 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper i dette skoleår.
Skolen er beliggende i Harridslev få kilometer nord for Randers by. Skolen er en veldrevet skole med gode udearealer og en positiv, dygtig og samarbejdende personalegruppe, som er kendt for at tage godt imod nye kolleger.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst, og der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Korshøjskolen, Skolevænget, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050540