Leder med stærkt jobfokus til afdeling for kontanthjælpsmodtagere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe en stærk tillidsbaseret medarbejderkultur, hvor der både er plads til udvikling og kontinuitet? Kan du balancere værdig sagsbehandling for borgeren med en evidensbaseret tilgang til jobfokus? Er du både datadrevet og en empatisk personaleleder?

Så er du måske vores nye afdelingsleder til en nyoprettet afdeling ”Job & Løntimer”, og vi glæder os til at møde dig!

Det, du får mulighed for
Vores afdeling for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kalder vi for ”Job & Løntimer”, og den ligger i Center for Jobrettet Udvikling. Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige drift af afdelingen, hvor din vigtigste opgave i hverdagen er personaleledelse og faglig ledelse.

Målet er at sikre, at flest mulige borgere får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og en af vores vigtigste greb hertil er lønnede timer. Opgaven løses i samarbejde med borgeren og i kraft af et stærkt fokus på borgers ressourcer og jobønsker, samt et godt samarbejde med de mange ansvarlige arbejdspladser i vores store virksomhedsnetværk.

Du vil indgå i to lederteams

  1. I det daglige vil du sammen med centerlederen og dine tre afdelingsleder-kollegaer drøfte og sætte retningen for centret, underbygge den fælles faglige ledelse og styrke samarbejdet på tværs af centre og afdelinger. Center for Jobrettet Udvikling leverer service til de borgere, der er ’længere væk’ fra arbejdsmarkedet.
  2. Herudover vil du indgå i et lederteam for den samlede ledergruppe i arbejdsmarkedsafdelingen, som mødes med månedlig frekvens og drøfter implementering af den strategiske retning på tværs af hele beskæftigelsesindsatsen.

Vi vægter at lykkes i fællesskaber, hvorfor du skal have lyst og evne til at række på tværs af både fagområder, lovgivning og andre forvaltninger i kommunen. Vi mener, at en lederstilling og familieliv selvfølgelig kan forenes, og derfor vil du opleve en meget høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdet, som det passer dig.

Opgaven, der skal løses
Omdrejningspunktet for opgaverne i ”Job og Løntimer” er de borgere på kontanthjælp, der har vanskeligt ved at finde og fastholde et arbejde. Borgerne skal mødes anerkendende og professionelt, med øje for netop deres drømme, ressourcer og også deres barrierer. Vi ved, at en plads på arbejdsmarkedet, selv få timer om ugen, har positive effekter og skaber social mobilitet på den lange bane, og det er dét, vi arbejder for.

Med det in mente skal du, som professionel og empatisk leder, have en inddragende tilgang til både personaleledelse og til dialogen med borgeren. Du skal sætte en datadrevet faglig retning og understøtte afdelingens medarbejdere i den daglige drift, i samarbejde med centrets faglige konsulenter. Det er derfor vigtigt at du som afdelingsleder, kan omsætte strategi til konkrete faglige tiltag i afdelingen.

Det betyder, at du det første stykke tid især skal prioritere at
  • sætte en klar faglig retning mod kerneopgaven.
  • sætte det skarpe jobrettede fokus i arbejdet
  • samle afdelingens teams socialt og understøtte, at der skabes en god faglig og kollegial løsningsorienteret kultur i den nye afdeling

Derudover vil du på længere sigte også skulle
  • bruge data aktivt, både i din personaleledelse og til at sætte faglig retning,
  • eksekvere på indsatser, der går på tværs af beskæftigelseslovgivningens mange målgrupper,
  • søge udviklingspotentialet i det tværfaglige samarbejde aktivt og bevare din nysgerrighed på nye måder at tilrettelægge arbejdet på
  • tilrettelægge arbejdet med færrest mulige sagsbehandlerskift
  • trække viden ud af en dybere analyse af årsager til langvarige sagsforløb i Randers, fra september 2023

Organisationen, du træder ind i
På arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune er vi omkring 430 medarbejdere fordelt på 4 centre og 10 afdelinger, hvor et fælles fokus er en helhedsorienteret og tværgående indsats med høj grad af medarbejder- og borgerinddragelse. Vi arbejder på at skabe en fælles faglig ledelse, der kan række på tværs af målgrupper, og vi har som mål i 2024 at højne jobfokus i dialogen med borgeren, at skabe flere sammenhængende forløb uden sagsbehandlerskifte og at sænke det samlede antal sager med lang varighed.

I sensommeren 2023 omorganiserede vi arbejdsmarkedsafdelingen fra 8 afdelinger til 4 centre med en række tilhørende afdelinger. I forbindelse med strukturændringen blev afdelingen ”Job & Løntimer” en særskilt afdeling.

Afdelingen består af omkring 28 kompetente og engagerede personlige jobformidlere opdelt i 4 teams, hvor kerneopgaven er at støtte borgere på kontanthjælp til at komme i arbejde og løntimer. Afdelingen rummer både myndighedsopgaver samt den direkte virksomhedsrettede indsats, hvor det fælles mål er at skabe gode resultater og mere effekt i det tværfaglige samarbejde, til gavn for borgerne.

Denne afdeling vil pr. 1. januar 2024 arbejde målrettet for at borgere på kontanthjælp får fast tilknytning på arbejdsmarkedet i fuldtidsjob eller lønnede timer. De borgere, som skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, sorterer under afdelingslederen for ”Job og Ressourcer”, som du forventes at få et tæt samarbejde med.

Vores organisation er i forandring. Regeringen planlægger med ”Regeringsaftalen – Ansvar for Danmark” væsentlige ændringer i beskæftigelsesindsatsen frem til 2030. Det kan forekomme som svære betingelser i en kommune som samtidig har et højt offentligt forsørgelsestryk. I Randers Kommune ser vi det som en faglige udfordring, som skal løses med dygtige medarbejdere, en stærk faglig ledelse og med opbakning fra lokalpolitikerne.

Processen herfra
Ansættelsen sker pr. 1. marts 2024 i Center for Jobrettet Udvikling, der pr. 1. januar 2024 ledes af Per Damgaard Petersen.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Vi forventer at afholde første samtale den 17. januar 2024 og anden samtale den 24. januar 2024.

For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der være en case, som besvares ved anden samtale og der bliver indhentet referencer, hvis du tilbydes stillingen.

Ansøgningsfrist 14. januar 2024.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Per Damgaard Petersen på telefon 30 55 27 82, eller arbejdsmarkedschef Søren Sneftrup på telefon 20 71 67 15. Send gerne en sms for at aftale tidspunkt til dialog.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

JCR UDV-Administrativt Team, Regimentvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook