BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du imødekommende og dristig? Tror du at frihed under ansvar og tværfaglig
ledelse og udvikling er vejen frem? Så er du måske vores nye ledende terapeut i
Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers
Vi søger pr. 1. januar 2024 en engageret og nærværende leder, som er klar til en spændende
ledelsesopgave i vores Fysio- og Ergoterapi. Terapien er en del af Kirurgisk Fællesafdeling,
hvor tværfaglighed, ligeværdigt samarbejde og åben dialog er en naturlig del af hverdagen.
Leder for Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Randers
Vi søger en medinddragende og tydelig leder til vores stærke hold af engagerede og
ansvarsbevidste medarbejdere, der ser det som deres fornemste opgave at sikre Fysio- og
Ergoterapi af høj kvalitet til alle patientgrupper. Du har en tydelig kommunikation og er dristig
i din tilgang til nye opgaver og nye veje. Du har stort fokus på personalets trivsel og det gode
arbejdsmiljø, og lytter opmærksomt til medarbejdernes stemme.
Som ledende terapeut brænder du for det brede ledelsesfelt, hvor du stoler på, at dygtige
medarbejdere er eksperter på netop deres område. Du har stort fokus på de mange
berøringsflader vi har i huset, i regionen og i de samarbejdende kommuner i Randersklyngen.
Her er du opmærksom på din opgave som bindeled mellem hospitalet og de kommunale tilbud.
Du er medskaber af forståelse for forskelligheder mellem rammer og vilkår i forskellige
sektorer.
Hvem er vi?
Om Kirurgisk Fællesafdeling:
I Kirurgisk Fællesafdeling hylder vi forskellighederne og ser vores flerfaglighed som en stor
styrke. Vi er en stor afdeling med mange faggrupper og mange forskellige områder ud over
Terapien. På trods af forskellighederne, er vi en FÆLLES afdeling, og vi ser os selv som en del
af en større enhed. Vi har høje ambitioner på egne og andres vegne, og er ikke bange for at
italesætte og handle, når noget ikke fungerer eller vi får nye ideer.
Du kan læse mere om afdelingen på Kirurgisk Fællesafdeling - For fagfolk - Fagperson -
Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk) og Fysio- og Ergoterapien - For
fagfolk - Fagperson - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk)
Om Terapien:
Vi er en flok fagligt engagerede terapeuter, der sætter pris på en konstruktiv diskussion –
fagligt som socialt. Vi vil gerne være vanebrydende og banedannende, samtidig er vi
samvittighedsfulde, løsningsorienterede og udviklingsivrige.
For os er det vigtigt, at trivsel og humor vægtes højt. Vi er meget sociale, rummelige og
udviser omsorg for hinanden. Vi elsker "et godt grin i kaffestuen" og værner om vores gode
arbejdsmiljø og store grad af psykologisk sikkerhed i afsnittet.
Fysio- og Ergoterapien er organiseret som en central enhed, hvor terapeuterne tilser,
undersøger og behandler patienter/indgår i patientforløb i de kliniske afdelinger på hele hospitalet. Fysio- og Ergoterapeuterne varetager både akut-, indlagt-, ambulant behandling og
genoptræning af patienter. Vi arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker inden for de
respektive specialer for at sikre de mest optimale patientforløb.
Vi tilbyder dig en velfungerende terapienhed, hvor medarbejderne er vant til at arbejde
selvstændigt inden for mange forskellige specialer og indgå i tværfagligt samarbejde både
internt og eksternt.
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat af en Fysio- eller Ergoterapeut med ledererfaring og desuden gerne
med relevant ledelsesuddannelse på minimum diplomniveau.
Vi forventer, at du:
Er i stand til at slippe medarbejderne fri, så de kan skabe forbedring og udvikling
Har en åben og anerkendende ledelsesstil
Er nysgerrig på både medarbejdere, ledelseskollegaer, samarbejdspartenere og
organisation
Har flair for personaleledelse
Er i stand til at anerkende og motivere medarbejdere
Er god til at skabe relationer og være rollemodel
Kan facilitere faglig udvikling, tværfaglighed og trivsel
Trives i at være en del af en afdeling og stå i front for en Terapi i konstant
forandring/udvikling
Vi tilbyder:
En veldrevet, velfungerende og harmonisk Terapi
Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet, omsorg for kollegaer og masser
af humor
Et givende og understøttende tværfagligt ledernetværk blandt funktionslederne i
afdelingen, hvor der er plads til humor, spændende drøftelser og fortrolighed
Fokus på arbejdsmiljø, også ledernes. Fx gennem tid til relationsdannelse, kollegial
sparring og udvikling i ledergruppen
En stilling med spændende og udviklende ledelsesmæssige udfordringer og stor
kompleksitet gennem arbejdet med forskellige kulturer, organiseringer og behov på
tværs af hele huset
Mulighed for at sætte præg på udviklingen af Terapien og samarbejdet med
kommunerne i Randersklyngen
Et ligeværdigt og velfungerede tværfagligt samarbejde
Organisatorisk placering
Stillingen som leder af Fysio- og Ergoterapien, Kirurgisk Fællesafdeling, er med direkte
reference til afdelingsledelsen i Kirurgisk Fællesafdeling.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af
en tilfredsstillende børneattest.
Hør mere
Nærmere information om stillingen samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås hos
chefsygeplejerske Alice Linderoth (Tlf: 51192792), cheflæge Anne-Sofie Kannerup (Tlf:
60125716) og specialeansvarlig ergoterapeut Vivi Gjødvad (Tlf: 78421980)
Ansøgningsfristen er d. 5. november 2023
Der afholdes 1. runde samtaler d. 10. november og 2. runde d. 15. november.
Der vil være en case med tilhørende spørgsmål til refleksion mellem samtalerne.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921261