BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som overenskomstansat "Uddannelsesansvarlig Ledende Overlæge" ønskes besat ved Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. november 2024 eller efter aftale.
Vi søger en ledende overlæge med stor interesse for uddannelse. Du vil skulle lede både den lægelige videreuddannelse, og den tværfaglige uddannelse, udvikling og forskning på Laboratorieenheden. Herudover vil du indgå i afdelingens vanlige drift.
Regionshospitalet Randers og Laboratorieenheden prioriterer uddannelse, vejledning og undervisning meget højt. Patologi har således haft inspektorbesøg i november 2023, hvor inspektorerne kommenterede ’det drejer sig om en afdeling med stort fokus på et godt uddannelsesmiljø’. Patologi blev vurderet i 14 ud af 16 temaer til ”Særdeles god”.
Se Inspektorrapporten her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Regionshospitalet-Randers/Patologi/Inspektorrapport-091123.ashx
Vi forventer:
- Du har stor interesse for uddannelse og gerne tidligere UKYL
- Du skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi, og have lyst samt evner til at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige personale.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at udvikle dig som uddannelsesansvarlig ledende overlæge med relevante uddannelsesrelaterede kurser.
- Løbende videreuddannelse, hvorfor du vil blive tilbudt efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser.
- Et godt arbejdsmiljø med gode faglige udfordringer.
- Veletableret digital diagnostik.
Laboratorieenheden, Regionshospitalet Randers er en afdeling, der består af 2 afsnit; Patologi samt Blodprøver og Biokemi. Patologi er en velfungerende uddannelsesafsnit, der gør et kontinuerligt stort arbejde for den lægelige videreuddannelse. Vi er i alt ca. 130 ansatte i Laboratorieenheden, heraf 45 ansatte i Patologi. Patologi er normeret til 3 overlæger, 3 afdelingslæger, 3 uddannelseslæger, 1 molekylærbiolog samt 7 overlægekonsulenter. Der tilbydes mellem 1-3 forløb som introduktionslæge pr. år. Vi oplever stor søgning til vores introuddannelsesstillinger. Som regel er der ca. 1-2 hoveduddannelseslæger, typisk 3-års kursist med forløb enten i Aarhus eller Aalborg. De fleste af vores speciallæger er vejledere. Som leder af det lægelige uddannelsesteam, forventes at du at indgå i et tværfagligt lægeligt samarbejde med speciallægerne, cheflægen, UKYL'en og UKO'en.
Patologi betjener Regionshospitalerne Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå samt mange praktiserende læger og speciallæger i den østlige del af Region Midt. Regionshospitalet Randers har regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft og opgaver relateret til hospitalets afdelinger. Vi udfører bl.a. et stort antal HPV-analyser.
Patologi deltager også i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endvidere modtages mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger.
Vores primære arbejdsområder er diagnostik af benigne og maligne sygdomme inden for gynækologi, gastroenterologi og dermatologi. Det tilstræbes, at overlægen bestrider mindst to specifikke organområder.
Vi har en årsproduktion på cirka 30.000 histologiske prøver, ca. 1500 non-gynækologiske cytologiprøver og ca. 100.000 cervixcytologiske prøver.
Der er indført digital patologi, hvilket giver mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdspladser til besvarelse af scannede præparater, digital supervision af uddannelseslæger og digital sparring med kollegaer.
Vi har desuden planer om, at etablere et molekylærpatologisk laboratorium og på sigt at anvende NGS teknologi både for colorektal patologi og cervixcytologi.
Vi er midt i en akkrediteringsproces og forventer udvikling af Al løsninger med en veletableret digital diagnostik.
Stillingen refererer til afdelingsledelsen og UKO. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst på området. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du bør i din ansøgning forholde dig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og du bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder.
Du skal udfylde særskilt skema: Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. Navn på referencer bedes anført i ansøgningen.
Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse.
Hvis ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum 5 års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.
For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.
Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Cheflæge Parag Dabir tlf. 2049 4398 samt mailadresse paradabi@rm.dk
Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/send ansøgning” og skal være modtaget senest d. 2. september 2024 kl. 12.00.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091511