Laurits Christensen redder det ene point for Helsted

Profilbillede
dato

Helsted Fremad IF gæstede Dronningborg Kunstgræsbane mandag den 3. oktober i mødet mod Dronningborg Boldklub. Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betød en utroligt tæt kamp, at begge hold måtte tage til takke med et uafgjort resultat.

Helsted Fremad IF kan derfor tage et enkelt point med hjem i bagagen. Holdleder Steen Haugaard Fransen giver sit besyv på mandagens kamp.

“Vi får et brugbart resultat i en kamp der var meget tæt. Jeg synes måske, at vi havde et lille overtag på bolden. Det var desværre mest på egen banehalvdel, da vi meget sjældent er i stand til at få etableret et tryk på Dronningborg," fortæller han og uddyber:

"De står dybt og afventer på os, og det gør de rigtig godt og samtidig kører de nogle skarpe omstillinger, og hvis vi skal være helt ærlige så har de nok også den eneste afslutning i kampen med kvalitet, men den piller Laurits helt oppe i krogen.”

Det er nu femte kamp på stribe, at Helsted formår at holde buret rent, hvilket vækker begejstring hos Fransen.

“Defensivt står vi igen rigtig godt, og spiller til nul for femte gang i streg, og det er vi super tilfredse med. I de første kampe skulle der ikke mange chancer til for at score mod os, men det har vi fået rettet godt op.”

Steen Haugaard Fransen sender også rosende ord afsted til mandagens Helsted-keeper, der var holdet femte person til at stå mellem stængerne i denne sæson:

“I de 10 kampe vi har spillet har haft fem forskellige på mål, og i dag havde vi Laurits Christensen med for første gang. Han gjorde det rigtig godt, og havde den redning der gav os pointet.”

Næste opgave for Helsted Fremad IF byder på kampen mod SMIFF, der besøger Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane. Der er kampstart klokken 15:00 lørdag den 8. oktober.

Kampens resultat: 0-0
Række: Herrer Serie 4 - Efterår 2022

Kilde: Holdleder Steen Haugaard Fransen, Helsted Fremad IF - Herrer Serie 4 - Efterår 2022

Seneste på facebook