Biå bog
44-årige Lars Søgaard stiller op for Venstre til kommunalvalget i Randers Kommune.
Hvor længe har du boet i kommunen, og hvor bor du?
"Jeg har boet i (ny) Randers Kommune siden den blev lavet i 2007 og er født, opvokset og bosiddende i Langå."
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
"Jeg er stolt af at bo i Randers Kommune. En kommune der har rigtig meget at byde på. Storby såvel som enestående landsbyer hvor naturen er lige udenfor døren.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg gerne vil gøre kommunen til et godt/bedre sted at bo og leve. Jeg er ambitiøs på Randers Kommunes vegne og tror på, at vi sammen kan indfri det store potentiale, kommunen har. Vi skal være en attraktiv kommune, der kan tiltrække og fastholde borgere i hele kommunen. Det gør vi bl.a. ved at have tidssvarende og moderne institutioner for børn og unge, men også ved at vi har en stærk infrastruktur, således at borgerne i Randers Kommune kan nå endnu flere end de små 500.000 arbejdspladser, vi p.t. kan nå inden for en time."
Hvad er dine politiske mærkesager*?
Kollektivtrafik:
- Ingen nedskæringer.
- Kan vi gøre det smartere uden at det koster mere.
Breddeidræt:
-
- Midler således at klubberne, ikke mindst på landet, har tidssvarende faciliteter.
- Mindre bureaukrati.
Landdistrikterne;
- Understøttelse af det frie initiativ og anerkendelse af ildsjælene, og indfrielse af landdistrikternes potentiale som både vækstmotor og bosætningssted.
- Forsamlingshuse og foreninger, understøttelse af det frie initiativ.
Cykelstier:
- Sikre skoleveje.
- Binde cykelstinettet sammen, også landsbyerne imellem
Børn og unge:
- Sikre gode og tidssvarende institutioner der underbygger et inspirerende læringsmiljø
- Kvalificerede lærer og pædagoger der skærmes mod bureaukrati således at der kan fokuseres på undervisning og direkte kontakt med børnene.
Erhverv. - Det skal være attraktivt at være selvstændig i Randers Kommune. Dækningsafgiften skal væk, og vi skal sikre at de erhvervsdrivende har rammer til at vækste og skabe flere arbejdspladser.
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Jeg vil - som altid - gå i arbejdstøjet for at få så mange af mine mærkesager igennem, Det kræver dialog og samarbejde med hele byrådet. Det vil jeg forsat have fokus på."
Hvad er dine fritidsinteresser?
"Jeg er passioneret omkring idræt, ikke mindst fodbold, hvor jeg selv har været aktiv udøver, træner og bestyrelsesmedlem. Desuden nyder jeg at benytte mig af de tilbud, som andre foreninger stiller til rådighed."