BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læringskonsulent med særligt fokus på internationalisering og projektledelse
Brænder du for arbejdet med læring, pædagogisk udvikling og internationalisering ind i en erhvervsskoleverden, så bør du kigge i retning af Randers Social- og Sundhedsskole.
Vi søger en passioneret læringskonsulent med ekspertise i udvikling, projektledelse, implementering samt interesse for internationalisering.
Som læringskonsulent vil du indgå i skolens udviklingsafdeling. Her sidder et meget engageret team af konsulenter med forskellige indsatsområder, og vi håber, at du i lighed med de øvrige konsulenter, motiveres af at skabe de bedste læringsmiljøer for elever og medarbejdere på skolen.
Som læringskonsulent får du en central rolle med en stor kontaktflade på hele skolen. Det forventes, at du er i stand til at bevæge dig smidigt på tværs af uddannelser og påtage dig opgaver i relation til skolens eksterne samarbejdspartnere. Du har reference til udviklingschefen, men vil i det daglige samarbejde med og udføre opgaver for øvrige chefer og ledere på skolen i forhold til pædagogiske initiativer og tiltag.
Stillingen omfatter bl.a.
- Planlægning, koordinering og gennemførelse af internationale projekter.
- Projektledelse og ansvar for at lede projekter til succesfuld implementering.
- Støtte skolens pædagogiske og didaktiske udvikling med fokus på og internationalisering.
- Håndtering af medarbejder- og elev mobiliteter, herunder administrativ opfølgning.
- Udvikle og vedligeholde samarbejdsrelationer med internationale partnere.
- Sparringspartner og rådgiver på skolens pædagogiske arbejde.
Din faglige profil
Alle med interesse for den nævnte stilling opfordres til at søge. Der er ingen forventning til at du kan tjekke af på alle nedenstående faglige eller personlige kompetencer eller erfaringer. Som skole forventer vi at nedenstående kan være gavnlige for at kunne varetage opgaven og vil derfor særligt skele til disse i vores vurdering af ansøgere.
Det kan være, du har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for uddannelse, projektledelse eller internationalisering.
- Dokumenteret erfaring med projektledelse og projektimplementering.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
- Kendskab til EU-finansierede programmer og internationale mobilitetsmuligheder.
- Interesse for og engagement i internationalisering i uddannelsesverdenen.
- Erfaring med dansk sprogtilegnelse for to-sprogede.
Og at du:
- Er samarbejdsvillig, selvstændig og trives i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø.
- Motiveres af at udvikle mennesker og organisationer.
- Kan arbejde analytisk, systematisk og innovativt med afdækning af definerede behov og ønsker.
- Fungerer i et arbejdsliv, hvor der er perioder med spidsbelastning.
- Trives i et tværfagligt og helhedsorienteret miljø og i en hverdag på skolen, som er omskiftelig og til tider uforudsigelig, men aldrig kedelig.
- Er med på at fejre vores successer og lære af vores fejl.
- Synes det skal være sjovt at gå på arbejde, og du deler gerne ud af dig selv.
Om os
Randers Social- og Sundhedsskole er en erhvervsskole, der uddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Desuden udbyder skole en bred vifte af kurser, efteruddannelser og før-uddannelsesforløb.
Skolen optager godt 500 elever årligt og beskæftiger cirka 80 medarbejdere i på skolens afdelinger i Randers og Grenaa.
Skolens dagligdag bygger på værdier om rummelighed, engagement, bevægelighed og professionalitet.
Læs mere om Randers Social- og Sundhedsskole og uddannelserne på skolens hjemmeside www.sosuranders.dk.
Yderligere information
Stillingen er på 37 timer om ugen og tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. januar 2024. Du får base i afdelingen i Randers, men skal også forvente aktiviteter og tilstedevær på vores afdeling i Grenaa.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos udviklingschef René Dybdal tlf. 2072 7195 eller på rdy@sosuranders.dk
Ansøgning
Jobbet kan kun søges elektronisk ved at klikke på knappen "søg job" nederst i jobannoncen, hvor ansøgning, CV og eksamensbeviser vedhæftes i pdf-format.
Ansøgning fremsendes senest fredag, den 17. november kl. 12.00.
Første runde af samtaler afholdes i uge 47 og anden runde afholdes den 28 november. Til anden samtale vil kandidaterne blive bedt om at løse en opgave.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst - forventeligt (men afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund): Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser af 2. december 2019.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931933