BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være vores nye kollega?
Stillingen er fast og på fuld tid.
Forventet opstart: Den 1. august 2023
Opgaverne i stillingen knytter sig hovedsageligt til vores Kompetencecenter samt undervisning i dansk på 1. årgang.
Om skolen:
Vi er en udviklingsorienteret indskolings- og mellemtrinsskole med 600 elever og ca. 86 personaler. Vi har 3-5 spor på hver årgang fra 0.-6. klasse samt en specialklasserække. Vi har en stor SFO med ca. 250 børn og en juniorklub med ca. 100 børn.
Vi har dygtige medarbejdere både i og uden for Kompetencecenteret og gode fysiske rammer.
Vi har en stærk samarbejdskultur. Vi anvender bl.a. PLF, CO-teaching, fagteams og årgangsteams. Vi har en tydelig ledelse og god forældreopbakning.
Skolen ligger i Randers syd med god adgang til E45 og offentlig transport.
Vi tror på, at glade børn lærer bedst, derfor er det vores mål, at alle elever oplever faglig og social læring og trivsel. Kompetencecenteret har til opgave at understøtte dette og bidrage til, at alle vores elever oplever at være inkluderet i fællesskabet.
Kompetencecenteret på Kristrup Skole består af vores mellemform kaldet ”Flexen” og af ”Nr. 19”, der løser mindre vidtgående inklusionsopgaver. Vores Kompetencecenter bidrager til, at Kristrup skole kan hjælpe børn med særlige behov. Vi tilrettelægger fleksible tilbud, der tilpasses de enkelte elever, så de kan rumme den store skole.
I vores Kompetencecenter er der, udover dig, tilknyttet koordinator for kompetencecentret, 1,5 pædagogstilling og 4 lærerstillinger. Timerne er fordelt på flere personer.
I Kompetencecenteret bliver din primære rolle at undervise og følge op på tiltag for eleverne i Flexen. De har vidt forskellige behov for støtte, og der skal løbende følges op på, hvilke aftaler der er, i samarbejde med stamklassernes teams. De fleste elever har timer både i Kompetencecenteret og i deres stamklasse. Det bliver din opgave at skabe en rød tråd i overgangene, at undervise eleverne i små grupper i Flexen og evt. at agere anden lærer i en Co-teaching funktion. Derudover bliver du en del af et stærkt team, hvor åbenhed og sparring er helt centralt.
Vores forventninger til dig:
- Du er læreruddannet og har specialpædagogisk viden og erfaring.
- Du har linjefag i dansk
- Dine kompetencer og linjefag er rettet mod indskoling og mellemtrin og du ser dig selv undervise i hele skoleforløbet fra 0.-6. klassetrin.
- Du kan tage forskellige kasketter på, er omstillingsparat og kan tilpasse planerne i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Kompetencecenteret i løbet af dagen.
- Vi har brug for dine gode ideer til at indrette en tryg og forudsigelig hverdag for hver enkelt elev.
- Du kan skabe en gylden balance mellem faglighed, social træning og trivsel.
- Du har et roligt nervesystem, og du er god til at skabe relationer.
- Du har et ressourceorienteret børnesyn, og du tager barnets perspektiv ind i skoledagen.
- Du brænder for at være med til at skabe de bedste rammer og styrke undervisningsmiljøet for alle børn på vores skole både i vores Kompetencecenter og i den almindelige undervisning.
Dine opgaver:
- Undervisning af børn i særlige udfordringer i ”Flexen” og ”nr. 19”.
- Tovholder for elever med tilknytning til Kompetencecenteret.
- Sparring og pædagogisk/didaktisk vejledning af enkelt kolleger og teams.
- Skabe forbindelse mellem kompetencecenter og stamklasse.
- Undervisning på 3. årgang i 11 dansklektioner samt to CT lektioner.
- Forældresamarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår:
- Løn efter gældende overenskomst.
- Torsdag er fast mødedag til kl. 17.00.
- Mulighed for fleksible forberedelsestider.
Vil du vide mere:
For yderligere information om stillingen kontakt: Viceskoleleder Henrik Holm Nielsen telefon 51 97 98 07.
Læs om os på hjemmesiden www.kristrup-skole.dk eller følg os på: Facebook og Instagram
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Skolegade 4, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/110608
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836239