KVR Vikar & Rekruttering Djursland vil skabe bro mellem Djursland og Randers

Foto: KVR Vikar & Rekruttering.
dato

Brian Andersen har altid været fascineret af potentialet i både Djursland og Randers. To områder med stærke erhvervsliv, men også med en udfordring: Mange faglærte pendler til større byer som Aarhus, mens lokale virksomheder kæmper for at finde de rigtige medarbejdere. Med det nye rekrutterings- og vikarbureau, KVR Djursland, vil indehaver Brian bygge bro mellem arbejdskraft og virksomheder – både på Djursland og i Randers.

Der er masser af dygtige faglærte her i området, men mange pendler væk fra de lokale arbejdspladser. Samtidig mangler virksomhederne i både Randers og Djursland synlighed over for kandidaterne. Brians vision er, at han vil ændre på det. "Mit mål er at skabe stærke relationer mellem virksomheder og medarbejdere, så vi kan udnytte det potentiale, der findes lige her." fortæller Brian.

Lokalt fokus – regional effekt

Som en del af KVR Vikar & Rekruttering, en landsdækkende franchisekæde, har Brian et stærkt netværk i ryggen. "Men det lokale fokus er kernen i mit arbejde. Når jeg rekrutterer for en virksomhed i Randers eller Djursland, besøger jeg dem personligt. Jeg lærer virksomheden at kende og får indsigt i deres behov og kultur," fortæller Brian. 

"Det er netop den lokale tilstedeværelse, der gør forskellen. Hvorfor ringe til en rekrutteringspartner i Aalborg, når man kan vælge en, der kender både Randers og Djursland ud og ind? Det handler om at forstå, hvad der skal til for at skabe det perfekte match." fortsætter han.

Foto: KVR Vikar & Rekruttering. Brian Nørdam Andersern - ejer og rekrutteringskonsulent KVR Djursland.
Rekruttering i en ny tid

Rekruttering i dag er anderledes end for bare få år siden. Løn er ikke længere det eneste parameter, der tæller. Work-life balance og virksomhedens værdier fylder mere for medarbejdere – især for den nye generation.

"Hvis jeg for eksempel skal finde en medarbejder til en virksomhed i Grenaa eller Randers, handler det om at kunne fortælle, hvorfor netop det område er et godt sted at arbejde og bo. Hvad gør virksomheden speciel? Hvordan bidrager de til den gode balance mellem arbejde og fritid? Det er de spørgsmål, der er afgørende." 

Kvalitet og det rette match

I følge Brian er ansættelser en stor investering for virksomhederne. Jo mere kvalificeret medarbejderen er, desto større er omkostningerne, hvis det ikke lykkes. "Derfor gør jeg en dyd ud af at ramme rigtigt i første forsøg," fortæller Brian.

Brian's arbejde begynder altid med en dialog og et besøg hos virksomheden. Han tror på, at det personlige møde er nøglen til succes. "Det skaber tillid og gør det muligt for mig at forstå, hvad der skal til for at finde den rette medarbejder."

"Randers og Djursland har så meget at byde på – hver på deres måde. I Randers har vi det dynamiske erhvervsliv med fokus på vækst og innovation. På Djursland har vi den stærke lokale forankring og mange spændende virksomheder, som mange endnu ikke kender til i det østjyske." fortsætter Brian.

Brian's arbejde handler om at synliggøre begge dele. At bygge bro mellem områderne og sørge for, at arbejdskraften flyder begge veje. "Det er her, jeg kan gøre en forskel."

Så hvad enten du er en virksomhed i Randers, der leder efter nye medarbejdere, eller en virksomhed på Djursland, der vil styrke sin arbejdsstyrke, er KVR Vikar & Rekruttering klar til at hjælpe. "Sammen kan vi skabe stærke matches og sikre, at både virksomheder og kandidater får det bedste udgangspunkt for fremtiden. Vi kan løfte området – sammen." slutter Brian.

Læs mere om Brian og KVR Vikar & Rekruttering Djursland på deres hjemmeside

Kilde: KVR Vikar & Rekruttering
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook