Kvalitetsbevidst og serviceminded sagsbehandler til Erhvervsregistrering, forebyggende restancearbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at hjælpe regelrette virksomheder med at blive registreret, så de hurtigt og effektivt kan komme i gang med at drive deres virksomhed? Og motiveres du samtidigt af at understøtte virksomheder med at foretage de nødvendige foranstaltninger? Så er du måske vores nye kollega.

I Erhvervsregistrering i Randers har vi følgende hovedopgaver:

  • Materiel registreringskontrol af virksomheder
  • Forebyggende restancearbejde ved registrering af nye og eksisterende virksomheder.
Materiel registreringskontrol
Opgaven med Materiel registreringskontrol er det første led, som virksomhederne støder på. Det skal vurderes, om virksomheden opfylder kravene til registrering og have overblik over, om virksomheden har behov for yderligere hjælp og information for at blive registreret korrekt.

Forebyggende restancearbejde
Som sagsbehandler på opgaven med Forebyggende restancearbejde vil du vurdere virksomheder, hvor personkredsen i virksomhederne tidligere har medvirket i andre virksomheder, som har opbygget gæld til det offentlige. Det kan også være, at de tidligere har fået inddraget eller nægtet deres registrering af Skatteforvaltningen i andre forhold.

Det vil i den forbindelse være din opgave at vurdere, om der skal træffes forebyggende foranstaltninger, inden virksomheden kan registreres, eller om virksomheden skal nægtes registrering.

Selvstændig, effektiv og kvalitetsbevidst
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx en kontoruddannelse, diplom i Skat, akademisk uddannelse eller lignende. Derudover vil det være en fordel, hvis du har praktisk erfaring inden for sagsbehandling i en lignende stilling.

I forhold til enhedens opgaver vil du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger løse opgaverne, og du vil få en stor kontakt- og samarbejdsflade med mange interessenter på tværs af hele Skatteforvaltningen.

Du vil primært have skriftlig kontakt til virksomhederne, i form af afgørelser på deres anmodning om registrering. Derudover skal du arbejde med relevant lovgivning ud fra alle de tilgængelige oplysninger i Skatteforvaltningens mange systemer.

Som person forventer vi, at du:

  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar samtidig med at være en teamplayer
  • Er serviceminded og samtidig har en konsekvent tilgang til, at lovgivning bliver overholdt
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
Det er vigtigt, at du har et godt humør og en positiv indstilling både over for opgaven og dine kolleger, og at du har mod på nye udfordringer og tilgår opgaverne med lyst og stort engagement.

Erhvervsregistrering RE3 – din enhed
Vi arbejder med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger i et godt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på udvikling og god trivsel.

Enheden er en del af fagområdet Erhverv, som består af 5 afdelinger. Vi er tilknyttet Registrering og e-handel med ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 enheder i hele landet. Vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne bliver registreret korrekt og betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Enheden har tæt samarbejde med søsterenhed i Fredensborg, da der arbejdes i fælles sagspool.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 24. marts 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse vil være pr. 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lars Justsen på telefon 72 37 97 00.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Toldbodgade 3, 8900 Randers.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Randers, Toldbodgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook