Kristrup Boldklub gæstede tirsdag Sparekassen Danmark Arena Kunstgræs i mødet mod Aars IK. Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betød en jævnbyrdig kamp, at de må tage til takke med et uafgjort resultat.
Kampen endte i et 2-2-resultat, hvilket efterlod holdleder Flemming Petersen ret frustreret, da man overordnet set havde godt styr på dem:
“Jeg er frustreret over at vi ikke kommer hjem fra Aars med tre point. Vi fører 1-0 ved halvleg, og har fuldstændig styr på dem, men desværre holder vi syv minutter længere pause end hjemmeholdet, for ud af det blå er vi i det 52. minut bagud 2-1. Heldigvis får vi da i det mindste udlignet, men med to drøn på træværket, og flere gode forsøg, føler jeg vi skulle have vundet.”
Trods det lidt ærgerlige resultat, mener holdlederen alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros:
“Vi spillede i store dele af kampen sådan, som vi gerne vil, så det var fint. Og igen i dag var det opløftende at se nogle af vores “Young guns” på bænken komme ind og sætte sit præg på kampen.”
Men det var særligt holdets målscorer til 1-0, der høstede roser ved holdlederen:
“Christian Gjættermann blev fortjent vores Man of the Match, med en solid præstation både i det offensive og senere også i det defensive. Så var det dejligt at se hans venstre skøjte lyne på ny.”
Næste gang er det Hjørring IF, som Kristrup Boldklub møder på Kristrup Stadion. Der er kampstart klokken 13:00 lørdag den 9. september.
Kampens resultat:
2-2
Række: Herrer Jyllandsserien
15' | 0-1 | Christian Gjættermann |
47' | 1-1 | |
52' | 2-1 | |
60' | 2-2 | Søren Kjærgård |