Kristrup Boldklubs gå-på-mod fører til sejr over Vorup

Kristrup Boldklub 3. Division Kvinder (Foto: K. Smed)
Profilbillede
dato

Vorup FB drog søndag mod Tirsdalens Skole, hvor Kristrup Boldklubs 3. divisionskvinder stod klar til at tage imod dem.

Det var en meget tæt kamp, og selvom Kristrup-holdet ikke havde trænet meget og flere ting var ændret, så formåede de at hive to point i land med cifrene 27-25. Det var Kent Smed ganske tilfreds med:

“To point i den første kamp i denne halvdel af sæsonen. Jeg er glad for de to point, og dem er der ingen der kan tage fra os, da vi mere eller mindre ikke har trænet siden sidste kamp. Vi har også sadlet om med et par spillere der mangler på holdet. Så med nye bagspillere og et hold uden træning, er det en glad træner.”

Kent var også klar over, hvad den hovedsagelige årsag til sejren endte med at være:

“Pigerne har bare viljen til at vinde, og når vi så holder gang i bolden, kommer vi til gode afslutninger.”

Kristrup Boldklubs to fløjspillere skulle pludseligt prøve kræfter som bagspillere i søndagens kamp, men det klarede det strålende, hvilket bringer glæde frem hos Kent Smed.

“Jeg synes klart at vores to fløje der kommer ud og spiller bagspiller i dag, til tider spiller  fremragende. Det er fedt at se den glæde, samt den gå-på-mod de har.”

På fredag den 13. januar skal Kristrup Boldklub møde Nørager Boldklub. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 i Auning Idrætscenter.

Kampens resultat: 27-25 til Kristrup Boldklub
Række: 3. Division Kvinder

Kilde: Cheftræner Kent Smed, Kristrup Boldklub 2 - 3. Division Kvinder

Seneste på facebook