Kristrup Boldklub skulle forsøge at sikre oprykningen til 2. division, da slaget mod IF Alliancen skulle stå i Munkholmhallen.
En sejr var nok for Kristrup, der med de to point kunne sikre sig førstepladsen. Man havde vundet de første seks kampe i sæsonen, nu skulle arbejdet bare gøres færdigt - endda med to kampe tilbage - og det var lige hvad drengene gjorde, til stor begejstring for cheftræner, Fabian Scheffler.
“Sikke en fantastisk kamp, hvor vi udstråler gejst, vilje og sammenhold. Det er altid svært at spille på Alliancens hjemmebane, og vi vidste at Alliancen ville være 100% klar fra starten. Vi havde talt om inden kampen, at vi også skulle være det, og vi vidste at med en sejr ville vi sikre 1.pladsen i puljen og dermed rykke op i 2. division.”
“Hallen var godt fyldt med tilskuere fra begge hold, og der var en intens stemning fra tilskuerpladserne. Drengene var meget disciplinerede og holdt sig til taktikken med at stå meget kompakt i forsvaret. Det var nøglen til, at vi vandt kampen i dag. I omklædningsrummet var der fest og god stemning, og jeg er bare så stolt over at vi lykkes med oprykningen.”
Hammershøj, Casper og Olsen i hopla
Den tilfredse træner satte også et par ord på sit holds pragtpræstation, og roser holdet for at
“På trods af en del skader af nogle nøglespillere, så er det fedt at se, hvordan de enkelte spillere påtager sig nye roller og leverer på banen.”
“Vores forsvar var perfekt indstillet mod deres angrebsspil, og Svend Casper og Marcus Hammershøj formåede at lukke helt ned i midterforsvaret og dirigerede deres medspillere. I angrebet spiller vi til tider meget flot angrebsspil, hvor bolden er hurtig og vi finder de rigtige løsninger.”
Men Fabian Scheffler måtte især bøje sig i støvet over indsatsen fra kampens topscorer, men også den overordnede holdindsats.
“Vores højreback Theis Olsen spiller en fantastisk kamp. Udover at score 10 mål, så skaber han mange åbninger for sine medspillere, samt med sin udstråling formår han at få hele holdet med i dag. Jeg har sjældent set ham spille med så meget vilje og overskud, og han var nøglen til vores flotte angrebsspil i dag.”
“Udover ham, så er det hele holdet der viser en fantastisk udstråling på en svær udebane. Spillere, som sad meget på udskiftningsbænken var super gode til at heppe og motivere dem, der var på banen. Sikke et fantastisk samhold i dag.”
På lørdag den 3. december skal Kristrup Boldklub møde Hornbæk SF 2. Kampen fløjtes i gang klokken 12:30 i Hornbækhallen.
Kampens resultat:
14-19
til
Kristrup Boldklub
Række: U15 Drenge A
IF Alliancen - Kristrup Boldklub (Foto: F. Scheffler)