Kristrup BK: 'Vigtig sejr i jagten på andenpladsen"

Profilbillede
dato

Kristrup Boldklub 2 skulle forsøge at stjæle to point fra Hadsten Håndbold 2, da slaget skulle stå i Vestjysk Bank Arena, Hadsten.

Der var ikke skyggen af hjemmebanefordel, da udeholdet nuppede sejren og de to point med cifrene 27-32 til stor glæde for cheftræner, Kent Smed.

“Vigtig sejr i jagten på 2. pladsen i gruppen. Kæmpe, kæmpe stolt træner! Pigerne kæmpede en vis del ud af bukserne. Der var lagt lidt i kakkelovnen, da det jo var et lokalopgør, så pigerne havde gået lidt i løbet af ugen, og de var lidt spændte. Men det fik hurtigt vist sig, at det var os der ville løbe med de to point."

"Selvom vi fik lidt en skidt start, og var et par mål bagefter Hadste, fik vi rettet et par småting. Bl.a. gik vi 5-1, og det fik det Hadsten til at stresse lidt, og samtidigt fik pigerne skudt sig bedre ind på deres keeper.”

Den tilfredse cheftræner satte også et par ord på sit holds pragtpræstation.

“Alt fungerer godt lige i øjeblikket. Vi er farlige på alle pladser angrebsmæssigt, og vi kan ændre på tingene i forsvaret, eksempelvis til en 5-1. Jeg synes også, at pigerne er gode til at komme med forslag til, hvad vi kan ændre, og der er kommet fart i benene på pigerne.”

En overordnet positiv dag for Kristrup Boldklub 2, hvor cheftræner Kent Smed især lagde mærke til nogle bærende takter fra holdet.

“Igen kan jeg ikke rose holdet nok. Nu skal vi så lige slutte ordentlig af mod Mors, og så sætte os på den 2. plads i puljen. Det fortjener pigerne, og så venter der nogle sjove kampe om eventuel oprykning, hvis alt går vel.”

På søndag den 3. april skal Kristrup Boldklub 2 møde HF Mors. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 i Tirsdalens Skole.

Kampens resultat: 27-32 til Kristrup Boldklub 2
Række: 3. Division Damer

Kilde: Cheftræner Kent Smed, Kristrup Boldklub 2 - 3. Division Damer

Seneste på facebook