Kristrup BK-damerne flyver videre med 8. sejr i træk

Kristrup Boldklub 2 (Foto: Kent Smed)
Profilbillede
dato

Tirsdag aften tog Kristrup Boldklub 2 turen til Idrætshallen, Aalborg, hvor de mødte Aalborg HK 2.

Det var til stor succes for netop Kristrup Boldklub-damerne, som kunne notere sig en sejr på cifrene 30-36. Fra cheftræner, Kent Smed, lyder det:

Sejr nummer 8 i træk! Så jeg er en kæmpestolt og glad træner! At tage til Aalborg og køre rundt med modstanderne; det er fedt at se og fedt at være med til. Man ved, at man har spillet en god kamp, når modstanderens træner kommer og roser os.

Smed sætter yderlige ord på, hvordan holdet 8. sejr på stribe kom i hus:

Det er klart vores angrebsspil, der fungerer super. Vi har lavet 98 mål de sidste tre kampe, så vi gør det godt i den ende. Samtidig skal hele holdet roses. Sikke en vilje og kampgejst! Det er fedt at være med til.

Spørger man cheftræneren er der særligt visse ting, der især spillede ind:

Alle skal bare have ros i dag! Alle byder ind med noget til holdet, det er derfor vi er så gode lige nu; alle knokler for holdet.

Kristrup-damerne huserer lige nu på puljens førsteplads, og de kan nu se frem til næste kamp mod puljens fjerdeplads, Nøvling IF, søndag den 6. februar. Kampen fløjtes op på Tirsdalens Skole klokken 13:00.

Kampens resultat: 30-36 til Kristrup Boldklub 2
Række: 3. Division Damer

Kilde: Cheftræner Kent Smed, Kristrup Boldklub 2 - 3. Division Damer

Seneste på facebook