Kristensen kæmpede forgæves da Kristrup tabte i overtiden

Forsvarsgeneralen Sebastian Kristensen løb med Fidusbamsen i lørdagens opgør (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Efter en hård kamp endte lørdagens opgør mod FC Horsens med, at Kristrup Boldklubs U17-drenge indkasserede et nederlag på 3-2 i sæsonens første kamp.

Efter kampen udtrykte cheftræner Jakob Pilgaard sin skuffelse over at tabe kampen i de døende minutter:

“Jeg er meget skuffet over at vi i overtiden smider point - især da det var en kamp, hvor det havde været fortjent at vi fik point.”

Derfor er der nu grundlag for ting, der skal arbejdes med på træningsbanen. Pilgaard mener også, at der er plads til forbedring:

“I takt med trætheden sneg sig ind begyndte vi at løbe med bolden i stedet for at spille den, og så skal vi afvise bedre i forsvaret.”

Men der var også positive oplevelser at tage med fra kampen, hvor forsvarsspiller Sebastian Kristensen løb med Fidusbamsen.

“Fidusbamsen gik til Sebastian Kristensen, der var en sand kriger i forsvaret. Men generelt var det en god første kamp efter ferie, hvor mange fik spillet nye pladser for at få ligningen til at gå op.”

Næste kamp for Kristrup Boldklub er torsdag 24. august, hvor de skal møde FC Aarhus Syd på Kristrup Stadion. Der er kampstart kl. 18:30.

Kampens resultat: 3-2 til FC Horsens
Række: U17 Drenge Liga 2

Kilde: Træner Jakob Pilgaard, Kristrup B - U17 Drenge Liga 2

Seneste på facebook