Arena Randers vækster og søger ny køkkenleder
Vil du med på et madeventyr og har du lyst til:
• At bidrage til at forme og udvikle Arena Randers’ køkkenteam?
• At tage ansvar i udviklingen af køkkenets grønne profil?
• At lave mad fra bunden til både skoleeleven, virksomheden, idrætsudøveren, messe- og konferencegæsten, foreningen og selskabsgæsten?
• At understøtte vores cafékøkken, hvor dufte og fællesskabet rundt om maden bliver centralt?
Hvis ja, så send os en ansøgning og beskriv hvilke faglige greb du vil lave i køkkenet.
Hvem er Arena Randers?
Arena Randers er byens idræts- og kulturcenter med 17.500 m² under samme tag med både haller, selskabs-/konferencelokaler og cafe. Vi huser både idrætsforeninger, kulturoplevelser og kommercielle møder og selskaber. Vi har årligt 500.000 brugere igennem huset.
Hvem er køkkenet i Arena Randers?
• Et omstillingsparat stort industrikøkken, der leverer en bred vifte af serveringer fra det lille møde med 5 gæster til det store professionelle selskab på 1500 gæster.
• Vi laver mad fra bunden, og vi ønsker at bevæge os mod en mere bæredygtig profil. Vi laver typisk serveringer på buffet og social dining grundet husets størrelse.
• Køkkenpersonalet består af 2-3 fastansatte og hertil timelønnede tilkaldere.
Hvad vil være dit ansvar?
• Med engagement drive og strukturerer arbejdet i køkkenet
• Vagtplanlægning for køkkenet samt træningsplaner for nyt personale
• Udvikling af køkkenet, nye forretningsområder og koncepter sammen med salg
• Menu sammensætninger og tilbud på løbende henvendelser
• Budgetansvarlig, leverandørkontakt, varebestillinger og rapportering
Hvem er du?
• Engageret medspiller – bevidst om, at du er en del af et dynamisk miljø og at hele organisationen er ét hold, vi løfter i flok også af til uden for vores fagområde.
• Faglært kok med erfaring som køkkenansvarlig.
• Ansvarlig og fagligt stolt. Du har lyst til at indtage køkkenet, som var det dit eget, og levere god kvalitet – i cafeen, til messen og til større selskaber.
• Du kan drive køkkenet og planlægge opgaverne med god struktur, købe ind med godt købmandskab og favne fra selskaber til idrætsstævner og cafemenu.
• Serviceminded og imødekommende overfor såvel gæster og kollegers forespørgsler
Hvad tilbyder vi?
• En organisation der vækster, med spændende arbejdsopgaver og gode kolleger
• Stor variation i kundegrundlaget
• Mulighed for at tage ansvar og bevæge køkkenet efter din faglige stolthed
• Fleksible arbejdstider, du laver selv vagtplan for køkkenets personale med øje for driften
• Mulighed for en del dagsarbejde, forvent 1-3 aftenvagter om ugen, samt gennemsnitligt hver 3. weekend i løbet af året
• Sommerperiode med lavsæson
Vilkår:
Ansøgningsfrist: løbende, første udvælgelsesrunde fredag d. 4. juli 2025. Forventet starttidspunkt: August, eller snarest herefter. Jobbet er en fuldtidsstilling. Der vil være aften og weekendarbejde i løbet af året. Aflønning vil ske efter kvalifikationer. Vi tilbyder sundhedsforsikring, pension og muligheder ifbm. med vores arrangementer.
Yderligere information:
Har du lyst til at høre mere om en eventuel fremtid i Arena Randers, så er du velkommen til at kontakte Jesper Jul Nielsen på tlf. 86422179 eller mail jesper@arenaranders.dk Ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag sendes på mail til jesper@arenaranders.dk (ansøgninger modtages kun pr. mail)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDERS IDRÆTSHALLER, Fyensgade, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be332b1f-4a16-4f17-a9fc-4660f3bc6677